Fortsæt til indhold

Borger-mester søges til Syddjurs Kommune

Samfund
Af Inger Terkildsen, Rønde, indehaver af Kalø Taxa:

Der er en stilling ledig pr. 01.01.2014 i Syddjurs Kommune som Borgmester

Vi ønsker os:

  • En mester i at håndtere og informere borgerne inden handlinger, så vi minimerer ubehag som er unødvendige for borgerne.
  • En mester i at samarbejde med sine egne, naboen og genboen uden arrogance og negative ladninger.
  • En mester i at besøge det lokale samfund, det være sig: at kigge forbi skoler, ældrecenter, biogasanlæg, små og store erhverv.
  • En mester i at styre kommunen mod en sund økonomi.
  • En mester i at erkende, at man også som leder kun er et menneske og kan tage fejl.
  • En mester i at se en hel Syddjurs Kommune.
  • En mester i at se det lokale i det globale.
  • En mester i at styre det administrative apparat til at have JA-hatten på.

    Der er ansøgningsfrist den 19. november 2013 inden klokken 20.00.

    Vi har allerede fået en del ansøgninger. Ud fra disse kan vi konstatere, at vi har en klar favorit.
    Vi er ikke i tvivl, hvor vi vil sætte vores X. Det bliver helt klart ved

    PER ZEIDLER."