Fortsæt til indhold

Danskerne er ikke dovne - til kamp mod social dumping

Samfund
Af Laila Sortland - spidskandidat for Dansk Folkeparti til KV13 i Syddjurs:

"Social dumping er ikke noget nyt fænomen. Det har skam efterhånden eksisteret i bedste velgående i mange år, og gradvis undermineret dansk økonomi, danske erhverv og en massiv mængde arbejdspladser.

Igennem det sidste år er social dumping pludselig blevet et af de varme emner på trods af, at samtlige af de erhvervsgrupper der har været ramt gennem årene, konstant har forsøgt at råbe op og synliggør problemet.
Håndværk, landbrug og slagteri, ikke at for glemme den Danske vognmands branche.

Tal trukket fra Danmarks statistik fortæller, at før 2009 gik 20 – 30 danske vognmænd konkurs om året, men efterfølgende er dette tal steget til over 100 konkurser inden vor vognmandsbranchen på årsbasis.

I samme periode har 4851 danske chauffører mistet arbejdet. Gad vide hvorfor der så annoncerer og gives støtte af de offentlige midler for at få borgere til at tage chaufføruddannelsen? Til stor undren herfra.

Jeg har selv en mangeårige erhvervserfaring og set det inde fra, i transport branchen, så jeg ved nok hvad der skete der.

Og hvad har det så med kommunal politik at gøre? Vi må ganske enkelt være mere opmærksomme på, hvilke opgaver, der bliver udliciteret til hvilke leverandører og på hvilke betingelser.

Vi må sikre os, at de arbejdspladser, der bliver skabt og de få som er, bliver besat af de nødstede danske borgere, der i den grad er overhalet indenom, og fuld legalt uden kontrol fra stat eller kommunens side.

Danske arbejdsløse er ikke dovne og de bør have første prioritet i danske virksomheder, før der søges arbejdskraft uden for de danske grænser, når kompetencerne ellers er plads.

Jeg er led og ked af at høre på dødsyge undskyldninger som, jamen jeg kan ikke få besat jobbet af en dansker. Det er et postulat, der lader meget tilbage at ønske, og at inkludere alle danske arbejdsløse under en kam, som værende dovne, og som skal lære værdien af at arbejde, er bare ikke i orden.

Lad os slå fast, at danskere gerne vil arbejde. Da fagbevægelsen havde sine spirer, var det for at forbedre forholdene for arbejderen, så der var rimelige og menneskelige betingelser at arbejde under, med en fair løn udbetaling for det arbejde man udførte. I dag retfærdiggøres brugen af østarbejdere med, at de er mere arbejdsvillige.

Skal det forstås således, at fordi disse østarbejdere, som jeg i øvrigt har både hjerte og forståelse for, gerne vil arbejde på urimelige vilkår, som længere arbejdsdage og uden ekstra betaling. Og ikke nødvendigvis inden for de vilkår som fagbevægelsen har kæmpet for at få indført gennem tiden?
Jeg kan kun sige moral er god, men dobbeltmoral er åbenbart dobbelt så godt.
Jeg har selv været der og stået i jobkøen 2 gange i den nuværende krise, så jeg ved nok, hvad jeg snakker om.

Jeg kan kun give de lokale taxavognmænd min fulde opbakning i deres ulige kamp for deres erhverv og arbejdspladser. Og håbe på, at det nye byråd, som jeg også håber at blive en del af, vil tænke kreativt og arbejde på at forbedre betingelserne for de erhvervsdrivende, vi endnu har i Syddjurs kommune."