Fortsæt til indhold

Vil SF og Venstre skrive endnu en Molbohistorie?

Samfund
Af Lars Rahbek, Dæmningen, Kolind:

"Da byrådet skulle konstituere sig efter sidste valg, lignede det indledningen til en Molbohistorie. Først valgte man manden, der sikkert har byrådets største skonummer. Men det socialdemokratiske bagland gjorde oprør, og sagde, at han ville træde alle sociale forbedringer ned. Så indgik de store sko forlig med byrådets mindste, så en bærer af borgmesterkæden kunne vælges.
Man skulle tro, at når højre- og venstrefløjen var enig i valget af borgmesteren, at så var der sikkerhed for en bred konstruktiv dialog.

Men sagen om kæmpevindmøllerne viste os, at vi tog fejl. Vi brugte alle demokratiske muligheder for at blive hørt. Vi hyrede en advokat. Lavede underskriftsindsamling. Men først da vi møder op på et byrådsmøde og spørger jer om vi skal ty til storbymetoder, - dvs. brænde biler af og smadre butiksruder - for at blive hørt. Først der kommer der gang i dialogen, der resulterer i at 2/3 af projektet stoppes.
For at redde den sidste 1/3 af projektet, fortsætter Molbo historien. SF sender tvivleren uden for døren, og Venstre får hallucinationer om projektforskelle, som ingen andre kan se.

Når jeg kigger ned over den sag, så er der to ting som springer i øjnene:
Det nye byråd skal være meget mere lydhøre og opsøgende overfor de beboergrupper, der opstår i kølvandet på jeres planlægning?
Og så skal i være bedre til at udnytte den viden, som disse grupper besidder.

Så for at undgå endnu Molboagtig sagsbehandling i byrådet, så nu spørger jeg meget konkret.
Hvordan vil SF og Venstre få bedre kontakt med disse grupper?
Hvordan vil i udnytte disse gruppers viden mere offensivt?
Vi lærte noget om nærdemokrati, bl.a. at man skal være mange og offensive for at blive hørt. Hvad lærte i?"