Fortsæt til indhold

Auning Svømmehal skal opgraderes til vandland

Samfund
Af Bjarne Nielsen alias Campingfatter - kandidat til KV13 for Liberal Alliance:

"Turisme er en af Norddjurs Kommunes vigtigste erhvervs- og indtægtskilder i fremtiden, hvorfor vi også skal være proaktive og visionære i vores overvejelser og planlægning af, hvordan vi får flest mulige turister til at besøge Djursland, samt for de der kommer til at blive lidt længere og ikke mindst bruge flere penge her.
Og nogen vil sikkert, når de læser dette forslag her, sige, ”Det er der ikke råd til” eller ”hvad med de svage osv.” MEN kan dertil kun sige, at vi har ikke råd til at lade være, hvis vi som kommune vil turisterne i fremtiden og derved også den strategi, vi selv har været med til at godkende for turismeudviklingen på Djursland via Destination Djurslands og region Midt’s turismesatsning.
Og udover at dette tiltag her kan løfte turismen på Djursland, med deraf flere og længere besøg der skaber afledt effekt hos både overnatningssteder, spisesteder og handelslivet i al almindelighed, så vil det også hæve den generelle ”værdi” af kommunen, når potentielle tilflyttere skal vurdere os som bosætningskommune.
Så jeg vil arbejde for, at vi får opgraderet Auning Svømmehal til et tidssvarende og attraktivt vandland, der sammen med de øvrige aktiviteter/tilbud Auning Hallerne byder på, kan være med til at skabe vækst i turisme, handelsliv og bosætningen på hele Djursland.
Fakta: Vi har i turistsæsonen +100.000 turister dagligt på Djursland, der som udgangspunkt har et døgnforbrug på kr. 350,- pr. person, så kan vi få f. eks. 10 procent af dem til at blive bare én dag mere, så snakker vi om eg øget forbrug på 3,5 millioner kroner, og dertil kan så lægges forbruget for ekstra turister, vi på Djursland vil kunne trække med denne investering i turisme, da vi så vil kunne forlænge turistsæsonen ud i forår og efterår.
SÅ JA, vi har ikke råd til at lade være med at investere i et vandland i Auning. Er du enig og ønsker du også at udvikle og vækste turisme og bosætning på Djursland og i Auning, så stem på en engageret og troværdig politiker der vil arbejde for dette."