Fortsæt til indhold

Mon julebelysningen holder

Metrologerne varsler stærk storm - måske orkan - i torsdags/fredagsdøgnet. Julebelysningen er i fare

Samfund
Af Peter Rasmussen

Som mange andre byer i det ganske danske land, har også Haderslev en smuk julebelysning, som butikkerne år efter år kæmper for at holde liv i.
Denne flotte udsmykning er netop blevet tændt efter at først handelsformand Orla Bryld Mortensen og siden selveste julemanden assisteret af borgmesteren, forsøgte at bruge magi på den. Og nu er den så i fare.
DMI og TV2 Vejret varsler storm - stærk storm endda - og storm i mange mange timer. Måske bliver det endda orkan.
Ikke det bedste vejr for de kolossalt mange meter juleudsmykning og de mange tusind lyspærer. Men man kan ikke gøre meget andet end at håbe på at selv vejrguder kan være i julestemning.