Fortsæt til indhold

11 bag konstitueringen - 10 bag John Køhler

Der er 11 personer bag konstitueringsaftalen - S, SF, V, RV og Ø, men der er kun 10 personer bag John Køhler, V, som borgmester - S, SF, RV og V

Samfund
Af Mads Hussing

Aftaleparterne bag konstitueringsaftalen har fredag holdt møde efter at DF er trådt ud af aftalen. Enhedslisten har på mødet præciseret, at den ikke ønsker at være den afgørende stemme bag en borgerlig borgmester.

"Det er der ikke noget overraskende i, det sagde de allerede på valgnatten. Enhedslisten tilgang til politik er jo, at de vil have en rød borgmester," siger John Køhler, der rækker hånden frem til en bredere konstituering.

Alle byrådets partier er indkaldt til konstitueringsforhandlinger mandag aften klokken 18.00 på Allerød Rådhus, hvor alle spørgsmål, herunder også spørgsmålet om borgmesterposten, formelt er åbnet.

Konstitueringen derimod er der 11 personer bag, og ser ikke ud til at blive genåbnet.

"Det er aftaleparternes mål, at de 11 mandater bag aftalen udvides til at omfatte hele det nye byråd. Derfor række partierne bag aftalen hånden ud til samarbejde om en bredere konstituering," står der i en pressemeddelelse fra Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.