Lene Siel forelsket igen
Efter fire års pause er Lene Siel igen cd-aktuel, når hun mandag udgiver sit 14. album med titlen "Forelsket".
12 sange skrevet af ABBA-legenderne Agnetha Fältskog, Benny Andersson og Bjørn Ulvaeus tilføjet nye danske tekster - skrevet af Lene selv.
"Jeg har altid været vild med deres musik. Fra seks-års alderen og flere år frem stod jeg med hårbørsten foran spejlet og legede Frida, så det er noget musik, der altid har været i mit liv, og som jeg synes ligger super godt til mig," siger Lene Siel, som dog ikke har valgt at indspille ABBAs mest kendte superhits.
Vind Lene Siels nye album "Forelsket". Deltag nemt i Lokalavisen.dks konkurrence her: KLIK
Da hun så på de 12 udvalgte sange, var hun ikke i tvivl om, hvad titlen på albummet skulle være.
"Det første ord jeg tænkte på var "forelsket". Det handler nemlig om forelskelsen i livet, og det har måske noget at gøre med, hvor jeg er i livet netop nu. Jeg føler, at jeg får frigivet noget energi, fordi to af mine tre børn er så store, som de er, og så har jeg begyndt at opleve nogle følelser og stemninger, som jeg kan huske tilbage fra dengang, jeg var i starten af 20érne," siger Lene Siel, som er gift med musikeren, Elo Lindhardsen, som hun mødte tilbage, da hendes karriere tog fart i starten af 90érne. Sammen har de tre døtre - de to store teenage-piger Julie og Emilie og efternøleren Emma på otte.
Det er i villaen i Hellerup, at Lene for alvor oplever forelskelsen i livet folde sig ud på flere niveauer. Mange siger, at årene i 40érne er de bedste i livet. Måske er det netop derfor, at albummet "Forelsket" udkommer nu, hvor Lene Siel har rundet de 45.
Hør Lene Siel fortælle om karriere, forelskelse og det nye album i tv-indslaget her: KLIK