Fortsæt til indhold

DEBAT Hvad er formålet med folkeskolereformen?

Samfund
Erik Særkjær

Formålet med folkeskolereformen er ikke at give lærerne dårligere arbejdsvilkår, ikke at fyrer pædagoger, ikke at forhindre børnene i at gå til sport. Det er heller ikke at forhindre forældrene i at hjælpe deres børn med lektier, eller at tage børnenes fritid fra dem.

Formålet med folkeskolereformen er at gøre alle børn så dygtige som det er muligt, samt at få minimum 95% af de unge igang med en ungdomsuddannelse.
Dvs. at det der er vigtigt i skolereformen er at vi alle sammen arbejder for at sikre vores børn får en ordentlig uddannelse.

Jeg ved godt at folkeskolereformen druknede i lærertidsaftaler, lektiecafeer og lockoutede børn. Men nu er tiden kommet til at vi får folkeskolereformen implementeret på en god måde.

Det vi skal som politikere er at fastsætte de rammer der skal til for at skolerne (ledelse, lærer og pædagoger), har de muligheder, der gør at vi når målet.
Rammerne skal sikre at der er den nødvendige økonomi til at omstrukturere måden skolerne fungere på. Rammerne skal også sikre at lærer og pædagoger indgår på lige fod i projektet det er at nå målet. Rammerne skal sikre at ledelsen får de værktøjer de skal bruge, for at kunne styre skolen mod målet.

Det her projekt er ikke noget vi politikere kan løse alene, eller som lærerne kan løse alene, det kræver at vi alle sammen byder ind og hjælper hinanden.
Derfor har vi også brug for at få alle på banen med de gode ideer og visioner for fremtiden. Det er nu vi har mulighed for at ændre skolen, så vi sikre at alle børn og unge får en uddannelse.

En af hindringer for at nå målet på de 95%, er at rigtig mange børn er trætte af at gå i skole når de når 9 klasse, det kan der selvfølgelig være rigtig mange forklaringer på, men det betyder at vi ikke kan tillade os "bare" at lave mere af det samme, vi bliver nød til at tænke skolen helt forfra.

Jeg håber allerede nu at der er en masse dygtige lærere, pædagoger, skolebestyrelser, elevråd og skoleledere der er i gang med at tænke nyt.
Dem skal vi have samlet, så der kan ideudvikles, og så vi kan få spredt de gode ideer til alle skoler. Og så skal vi finde ud af hvad det er vi som byråd skal sætte af rammer, så tingene kan lade sig gøre i virkeligheden.
Skolereformen skal ikke besluttes af politikere eller embedsfolk, det skal være alle eksperterne ude på skolerne, der fortæller os, hvad det kræver at lave verdens bedste folkeskole.

Derfor vil jeg rigtig gerne høre fra alle der har en god ide/ideer til hvordan vi gør, og hvordan vi kommer i mål, så vil jeg til gengæld love at gøre alt i min magt for at skabe de rammer der er nødvendige for at skolerne kan gøre det de gør bedst.

Der er dog et lille men, hvis jeg skal have den indflydelse på tingene som jeg gerne vil have, så kræver det at jeg kommer i byrådet, og for at det kan lade sig gøre, kræver det personlige stemmer, så jeg håber at I vil hjælpe mig med at komme i byrådet, så lover jeg at jeg vil kæmpe med alt hvad jeg har for at projektet lykkes.