Fortsæt til indhold

Michael med minigraveren er klar til DM-finalen

Samfund
Af Peter Klar

Michael Frandsen, der til daglig arbejder for Allerød Kommune, er sammen med 18 andre eksperter ud i kunsten at manøvrere små gravemaskiner klar til finalen ved DM i minigraver 2013.

Michael Frandsen kvalificerede sig til DM-finalen ved 12. april at vinde den lokale konkurrence hos Vassingerød-virksomheden Loxam, der lagde afdelinger over hele landet til indledende runde.

Finalen finder sted den 30. august på messen Have & Landskab i Slagelse.

I DM-finalen skal maskinførerne konkurrere i tre discipliner: 1) Afretningsøvelse, hvor gravemaskinens skovl bliver udstyret med en pind, som skal trækkes i mellem to stykker jern, uden at røre jernet. 2) Forhindringsbane, som føreren skal gennemføre med en spand vand monteret på minigraverens arm. Det gælder om at spilde så lidt vand som muligt på vej gennem banen. 3) Maskinbasket, hvor føreren med sin minigraver skal få en bold placeret i et basketballnet.

Med titlen følger æren, pokalen og et gavekort til Bygma på 8.000 kroner.