Fortsæt til indhold

Derfor er Egedal en botanisk perle

Naturen og blomsterne er så unikke og så sjældne, at det betegnes som en botanisk perle. Derfor tæller Egedal Kommune planterne en gang om året. Lokalavisen tog med

Samfund
Jesper Kappel

Melet Kodriver, Maj-Gøgeurt, Kødfarvet gøgeurt, Bredbladet Kæruld og Vibefedt. Der er nok ikke alle, der kender disse navne. En god grund til det kan være, at de er navne på fem meget sjældne planter, som du finder meget få steder i den danske natur – Men her i Egedal har vi dem alle sammen.
"Det er en fantastisk botanisk perle, som vi har her i Egedal Kommune," fortæller biolog i Egedal Kommune Rikke Storm-Ring.
Perlen ligger på grænsen til Allerød Kommune – lige mellem Buresø og Bastrup S og fra vejen Smøsøerne kan man se ind på det grønne område, hvor de sjældne planter gror. De er så sjældne, at en dag om året skal Rikke Storm-Ring og kollegaerne i administrationen ud og tælle planter. Området bliver delt op i små arealer, og så bliver planterne talt op og til sidst bliver de mange tal lagt sammen, så man kan se, hvordan det står til for de forskellige plantearter.
"Alle, der er med herude på dagen, synes, det er fantastisk. Mens vi går og tæller, kan vi høre gøgen kukke og nattergalen synge. For mig som biolog – ja så er det et af højdepunkterne i løbet af året. Jeg er lykkelig, når jeg er her og kan se alle disse unikke planter på en gang," siger Rikke Storm-Ring med et stort smil på læben.

Arvede opgaven

Tællearbejdet har Egedal Kommune arvet fra det gamle Fredensborg Amt, der blandt andet stod for ?overvågningen? af sjældne og unikke planter i hele Nordsjælland – et arbejde som de gjorde for Naturstyrelsen, og som Egedal i dag stå for indenfor kommunes grænser.
?Optællingen startede en gang i 1980'erne, da en del meget sjældne planter var lige ved at forsvinde eller forsvandt. Men faktisk har man allerede fra 1907 vidst, at dette område er helt specielt og et botanisk hotspot,? fortæller Rikke Storm-Ring.
Når man går på området, så går man bogstaveligt talt på gyngende grund. Hvis man træder kraftigt til på jorden, kan man mærke, at den giver efter. Det er fordi området oprindeligt var små søer, som i dag er blevet til et engområde. Der er en del kalk i jorden, og det betyder, at jorden er guf for orkidéer. Derfor finder man altså orkidéerne Maj-Gøgeurt og Kødfarvet gøgeurt.

I alt otte ansatte tæller en hel dag, hvor mange planter, der er af de fem sjældne arter, der er på et engområde, man kan se fra vejen Småsøerne.

Helt uforstyrret

?Området her er så unikt, fordi det ligger helt uforstyrret, og derfor kan de her sjældne planter gro her. Arealet er ikke blevet opdyrket, som så mange andre områder rundt om i Danmark. Men naturen selv var ved at ødelægge det unikke, fordi krat og buske bredte sig ind på engen. Derfor var Naturstyrelsen ude for år tilbage og fjerne buske og krat, så vi stadig kan have denne form for natur i Danmark,? fortæller Rikke Storm-Ring og fortsætter:
?Vi skal passe på den naturrigdom, som vi har i dag. Hvis den først forsvinder, så bliver det meget svært at få den tilbage. Vi er selv gode til at sige til ulandene, at de for eksempel skal passe på deres jungler, men vi skal også selv værne om det, der er sjældent og unikt hos os. Og det er det denne optælling er med til. Gennem optællingerne fra år til år kan vi se, at det står ret godt til for de her specielle planter,? slutter Rikke Storm-Ring.

Dette er orkidéen Maj-Gøgeurt. Det er en robust orkidé med kraftig stængel og en tæt klase af purpurfarvede blomster. Den blomstrer i slutningen af maj og bliver op til 40 cm høj. Bladene er ofte kraftigt plettede på oversiden. Det er en af vores mest almindelige orkidéer, men den er gået stærkt tilbage og findes nu kun hist og her i Danmark. Den vokser på fugtige enge og moser. (Kilde Naturstyrelsen)
Her har vi Bredbladet Kæruld. Bredbladet kæruld har haft en voldsom tilbagegang inden for de sidste 100 år. Den har været kendt fra ca. 200 lokaliteter spredt over landet med de fleste fund i den østlige del. Bredbladet kæruld vokser på næringsrig, ofte kalkholdig, fugtig bund i væld og kær. I Jylland er der i dag under 10 kendte voksesteder. Den er sidst set i det fynske område i 1987 trods intens eftersøgning. Den er ikke set på Lolland, Falster og Møn i over 50 år, og på Sjælland er der ca. 10 kendte voksesteder. På Bornholm er den kendt fra under fem lokaliteter, men der foreligger ikke angivelser efter 1987. (Kilde National Center for Miljø og Energi)
Her på billedet ses planet Vibefedt. Det er en lav, insektædende plante med rosetstillede, ovale blade og enlige, nikkende blomster på lange stilke. Bladene er tiltrykt jorden og har indrullet rand. De udsondrer en klæbrig slim, som insekter bliver hængende i for siden at fordøjes i bladenes kirtler. Den læbeformede krone har spore og er blåviolet med hvide hår i svælget. (Kilde Danmarksflora.dk)