"Jeg er halv italiener - halv viking"

Bag facaden er jeg reelt et:
udemenneske og stor naturelsker. Og jeg opfatter mig selv som halv italiener og halv viking.
Det første jeg kan huske i livet er:
faktisk atmosfæren omkring cykelryttere og lugten af cykler og cykeltøj. Der kom mange cykelryttere i mit barndomshjem, så man kan god sige, at jeg fik det ind med modermælken.
Jeg var allermest lykkelig dengang:
føler at jeg er født under en heldig stjerne. Der har været meget lykke og held, der har fulgt mig gennem livet. Både omkring karriere, min børn og familie og min nuværende karriere. 7-9-13 har jeg ikke været udsat for ulykker.
Mit livs største vendepunkt var da:
jeg stoppede min aktive karriere som cykelrytter. Det var en svær periode at finde ud af, hvad man så skulle. At komme fra rampelyset og være 100 procent fokuseret på at cykle, som jeg elsker, og til at blive lidt en cirkushest, hvor man skulle holde alle mulige bolde i luften.
Når jeg har weekend vil jeg allerhelst:
være sammen med familie. Da jeg selv cyklede var jeg altid ude - og nu er jeg det på på grund af mit job har ikke mange friweekender.
Det sidste jeg gør her i livet er:
det har jeg ikke tænkt over. Det ligger lidt fjernt for mig.
Når jeg bliver gammel vil jeg:
rigtig gerne være noget for alle de børnebørn, jeg forhåbentlig får. Og samtidig være en bedstefar i god fysisk form.
Man ved, man har en rigtig ven når:
lokummet brænder. Når det hele brænder på, og de stadig er her. Der har jeg en god ballast og er ikke bange for modgang.
Jeg sætter størst pris på en kvinde når:
hun har overskud til at give plads til det hos manden, som hun faldt for. At turde give plads til, at deres mænd kan være mænd, uanset det er golf, cykling eller noget andet. Og samtidig give en et los i røven, hvis man ikke kommer ud. Jeg har været heldig at have en kone, der er god til begge dele.