Fortsæt til indhold

Tysk medejer lukker dansk virksomhed

Netto Perforering lukket af udenlandske medejere

Samfund
Arkiv

Virksomheden Netto Perforering ApS, der ligger i Skanderborg, blev tirsdag i sidste uge erklæret konkurs ved Skifteretten i Horsens.
"Jeg havde til det sidste troet på, at min tyske samarbejdspartner, der ejede 35 procent af virksomheden, ville være med til at tage ansvar for vores fælles forretning og skyde ny kapital ind. Ikke mindst fordi, at vores bank Jyske Bank har været utroligt positive hele tiden. Vi er i den helt barokke situation, at det ikke er banken men vores medejere, der lukker forretningen, beklager direktør Torben Væver, der ejede 65 procent af det gamle selskab, som han stiftede i 1997.

Virksomhed opstår igen

Torben Væver glæder sig dog over, at Jyske Bank ser så positivt på forretningen, at han med deres fulde opbakning efter blot få dages lukning kører virksomheden videre selv under navnet Netto Perforering Skanderborg ApS.
"Jeg har selv indskudt ansvarlig kapital i det nye selskab, og der er således et godt grundlag at bygge videre på. Det nye set-up bliver back to basic, hvor vi koncentrerer os om perforering og forarbejdning af plader, strækmetal, gitterriste og svejste net. Den nye strategi er, at Netto Perforering Skanderborg skal være en mindre, fleksibel og dermed endnu mere konkurrencedygtig enhed, end vi har været tidligere," siger Torben Væver.