Byråd får »pistolen for panden«: Kritiseret byggesag kan koste Aarhus Ø trecifret millionbeløb

Pest eller kolera. Et kritiseret byggeprojekt på 29.000 kvm. etageareal eller ingen grønne områder.

Sådan stillede rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (C), i bund og grund tingene op, da byrådet onsdag behandlede en lokalplan for en større byggegrund mellem Dagmar Petersens Gade og Bernhard Jensens Boulevard ved indgangen til Aarhus Ø.

Lokalplanprocessen har strakt sig over mange år, men står overfor en deadline. Hvis lokalplanen, som er en del af en udviklingplan vedtaget i 2021, ikke godkendes snart, er salgsbetingelserne for den kommunalt ejede grund ikke opfyldt, og således kan byggeriet og salget falde til jorden.

Men byrådet nåede ikke til enighed om lokalplanen, som kritiseres af såvel en række partier og fællesrådet på Aarhus Ø for at tillade for højt og tæt byggeri, dispensere for reglen om 30 pct. opholdsarealer og for ikke at indeholde nok almene boliger. Projektet, der indeholder 300 boliger og noget erhverv, blev sendt i Teknisk Udvalg.

Pistol for panden

Rådmand Nicolaj Bang lod byrådet forstå, at et nej til lokalplanen eller et krav om markant færre etagemeter kan risikere at koste dyrt.

»Det her tilbud var 50 mio. kr. højere end det nærmeste,« slog han fast og bedyrede, at hvis salget annulleres, får kommunen næppe samme pris for grunden.

»Man har selvfølgelig ret til at stemme nej, men gør man det, skal man være klar over, at vi ikke får sådan et tilbud igen. Vi vil formentlig mangle noget, der ligner et trecifret millionbeløb. Penge som skal blive på øen. Midler, der kommer til at gå fra eks. grønne områder på Pier 3.«

Det fik Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne, til at anklage rådmanden for at »sætte os pistolen for panden«, og løsgænger Henrik Arens følte sig også nødsaget til at reagere, da Venstre klandre visse partier for altid at stemme nej til byggeprojekter.

»Jeg kan forstå på rådmanden, at hvis bygherre betaler nok for byggegrunden, så er der ingen grænser for, hvad man kan få lov til at bygge. For så har det gamle byråd disponeret pengene til alle mulige dejlige ting. Det er bare ikke min beslutning. Det er ikke mig, der står inde for det. Jeg synes ikke, at det byggeri bidrager med noget positivt til borgerne eller byen,« sagde han og fortsatte:

»Jeg har stemt ja til flere byggesager, end Venstre har stemt nej. Vi har været igennem en valgkamp, hvor byudviklingen fyldte absolut mest. Vi kan så bare konstatere, at S, K og V langt henad vejen fortsætter i samme bane, som de har gjort i de tidligere byrådsperioder. Vi er bare nogen, der er uenige. Derfor, vi stemmer imod de byggerier, som ikke bidrager til byen med noget positivt - udover en god forretning for byggematadorerne.«

Sat skakmat

En stor del af debatten i byrådssalen drejede sig også om manglende inddragelse af borgerne.

Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer har været engageret i projektet hele vejen og har foreslået en række konkrete tilpasninger, der kunne gøre det mere spiseligt for lokalområdet.

Men få dage før byrådsmødet sendte fællesrådet et brev til byrådet med en kras kritik af, at Teknik og Miljø ikke har lyttet.

»Vi har en oplevelse af, at vi ikke bliver set som engagerede og konstruktive medspillere og borgere, som vil det bedste for byen, men snarere som modspillere, der skal sættes skakmat - i stedet for at blive inddraget i overvejelser om, hvordan der kan landes udviklings- og lokalplaner i samarbejde med borgerne. Vi prøver alt, vi byder ind med forslag på forslag, vi imødekommer for at få indflydelse, men næsten alt hældes af bordet,« skrev rådet og bad byrådet giver borgernes stemme en chance mere.

Derfor er formand Ole L. Mikkelsen også glad for, at fællesrådet nu får chancen for foretræde, når sagen skal en tur mere i Teknisk Udvalg.

»Vi har været utroligt frustrerede. Vi er måske nok blevet hørt, men ikke lyttet til, så vi håber, at politikerne griber denne sidste chance til at gentænke indstillingen,« siger han til Din Avis Aarhus.

Tror du oprigtigt på, at der bliver ændret på det her kort før deadline?

»Det er vi nødt til at tro på og forvente, for ellers giver det jo ingen mening, at vi bruger mange, mange hundrede timer i vores fritid på det her. Min tro bygger på, at politikerne siden valget har sagt, at de mener noget med borgerinddragelse. Nu må de så sætte handling bag ordene.«

Fællesrådet har en række ændringsforslag til det oprindelige projekt. Blandt mener de, at bygherre skal leve op til kravet om 30 pct. udeopholdsarealer på egen matrikel.

»Vi kan jo se andre steder på Aarhus Ø, hvor man bygger højt og tæt, at projektudviklerne og embedsmændene aftaler, at de tager af byrummet, når de ikke kan finde plads på egen matrikel. Når man samtidig laver høje, smalle gårdrum, vil man presse beboerne til ophold udenfor matriklen, når de vil have lidt sol. Alle er velkomne på Aarhus Ø, og vi er meget besøgt af aarhusianerne, men hvis man ikke sørger for, at det er muligt at tage ophold på matriklerne, så bliver det trangt herude på hele øen,« siger Ole L. Mikkelsen.

Ingen frygt i fællesrådet

Han mener, at det er ved at være sidste chance for at få skabt en balance på Aarhus Ø, så bydelen ikke bare bliver en betonghetto, men får gode, grønne områder.

Ifølge rådmanden er det netop, hvad I risikerer at miste, hvis det her projekt ikke bliver til noget. Er det ikke værre?

»Jo, men de skal altså passe på. Det varmer måske nu med flere penge, men kan give problemer på den lange bane. Man skal passe på med at give køb på de bymæssige kvaliteter, man selv har besluttet.«

Fællesrådsformanden frygter slet ikke, at sagen falder til jorden. I hans optik er det småting, der skal tilrettes i byggeprojektet.

»Jeg tror ikke på, at den falder. Vi har bedt om mindre justeringer, overholdelse af reglerne og en omdisponering, så vi ikke får en stor, lige mur ud til Bernhard Jensens Boulevard. Jeg er sikker på, at hvis developeren ikke kan finde ud af det, så er der andre dygtige developere, der står på spring for at tage bolden op. Selvfølgelig kan de det. Det er dygtige, gode folk, som ellers har lavet et projekt med nogle fine arkitektioniske kvaliteter.«

Står valget mellem penge til grønne områder eller et helt nyt projekt, så er der ingen tvivl om, hvad rådmand Nicolaj Bang vælger. Det slog han fast på byrådsmødet.

»Der er ingen tvivl om, at hvis forslaget falder, får kommunen en indtægt, der betragteligt lavere - uanset hvem vi sælger til. Jeg forstår godt fællesrådets indvendinger. Og jeg lægger ikke en pistol på bordet. Jeg fremlægger bare en konsekvens af en mulig handling. Min prioritering i denne konkrete sag er, at de grønne områder, vi får, er byggeriet værd. Også selvom jeg måske ikke havde ønsket, at projektet så sådan ud fra start.«