Fortsæt til indhold

Seje sild støtter de helt små i Fjellerup

15.000 kroner til en bedre legeplads i Fjellerup Børnehave og Vuggestue.

Samfund

Fjellerup Børnehave og Vuggestue har fået en donation fra den lokale strikkeklub ”Fjellerups seje sild”.

Fjellerups seje sild er en strikkeklub, hvor alt, hvad de strikker, doneres til gode formål. Nogle af deres strikkede/hæklede produkter doneres direkte, og for eksempel fik alle børnene i Fjellerup Børnehave og Vuggestue en håndstrikket nisse til jul. Andre produkter sælges, og overskuddet doneres til forskellige projekter.

I år har man været så heldige i den lokale børnehave og vuggestue at blive tildelt 15.000 kroner. De blev overrakt på en solrig dag op til påsken. Sammen med beløbet blev legepladsen dekoreret af strikkede fisk i alle mulige farver.

Beløbet vil blive brugt på projekter på legepladsen til glæde for børnene.