Fintælling ændrer intet i Syddjurs
Valgets resultat står ved magt, og dermed fastholder Liberal Alliance sine to mandater, mens Borgerlisten må nøjes med sit ene
Af Lars Norman Thomsen
Valgbestyrelsen i Syddjurs besluttede onsdag at lave en ekstra fintælling.
Udelukkende, fordi under 20 stemmer skilte Liberal Alliance og Borgerlisten, og dermed afgjorde hvem af dem som skulle have 2 eller 1 mandat.
Den ekstra fintælling ændrede imidlertid ikke på dette billede. Valgbestyrelsen har nu godkendt valgresultat.
Så det er en kendsgerning, at Liberal Alliance har 2 mandater og Borgerlisten 1 i det ny byråd.