Når dansen bliver passion og poesi

"Vi har fået henvendelser, men Vild Med Dans bliver ikke aktuelt for os, før vi stopper karrieren," slår Michelle Abildtrup, 33, fast.
Sammen med sin italienske partner Martino Zanibellato , 33, kom den forhenværende Rønde pige øverst på sejrsskamlen ved verdensmesterskaberne i latinamerikanske danse for professionelle i Ostrava, Tjekkiets trejdestørste by.
Kulminationen på mange års intensiv træning og en professionel dedikation til sporten, som er obligatorisk, hvis man vil gøre sig på topplan, hvor konkurrencen om dansedommernes gunst er ekstrem blandt de allerbedste par.

Startede hos Bekker Dans

Michelle Abildtrup flyttede i en alder af otte år fra København til Rønde, hvor hun kom i skole og fik venner og veninder.
I Rønde havde onklen, Johannes Abildtrup, i 1970 grundlagt den første bilauktion i et telt, og siden blev broderen, Michelles far, knyttet til virksomheden.
Det var i børneårene i Rønde, at interessen for dans blev vakt.
Michelle Abildtrup dansede i de unge år ud hos lokale Bekker Dans, og der gik ikke lang tid, før dansen blev andet og mere end en ugentlig danselektion.
"Det var hos Bekker Dans, det hele startede, og da jeg så blev lidt ældre, blev jeg opfordret til at gøre endnu mere ved det af Mette og Morten Bekker (søskendeparret, der driver Bekker Dans, red.)," fortæller Michelle Abildtrup.
Vejen til dansemiljøet i Aarhus var ikke lang, og det er her, at hun har slået sine folder siden da og slidt mange højhælede dansesko ned til flad fod. I de unge år i Rønde hed hendes dansepartner Mick Mandal fra Thorsager, men han måtte sige fra, da partnerens ambitioner begyndte at blive langt højere.

Vejen til toppen

Overgangen til estimerede Aarhus Sportsdanserforening, der kan præsentere en perlerække af danseverdensmestre, betød ret hurtigt, at Michelle Abildtrup besluttede sig for at danse hele vejen til den absolutte top.
Gymnasietiden på Risskov Amtgymnasium blev passet sideløbende med, og for godt 12 år siden kom italienske Martino Zanibellato så ind i hendes danseliv og ret hurtigt også i privatlivet.
"Vi kendte hinanden fra forskellige turneringer, og det er tit sådan, at trænere ved de store turneringer får øje på nye muligheder ved at sætte andre partnere sammen, der passer bedre i forhold til udtryk og udstråling," forklarer Michelle Abildtrup.
"Det skete også for os, og vi fandt ud af, at vi havde de samme mål og den samme passion for dansen. Siden blev vi også kærester, og det har ikke været et problem. Vi er faktisk ret gode til at separere privatliv og vores professionelle liv som dansere."

Perfekt kemi

Martino Zanibellato nikker og smiler.
Han bevægede sig ud på usikker grund, da han tog beslutningen om at flytte til Danmark for at satse målrettet på dansen og karrieren sammen med sin danske partner uden at kunne et gram engelsk eller dansk.
Dansk er han kommet fint efter, afslører hans inputs til samtalen med Deres udsendte, og humoren og det underspillet drillende virker han også til at være en sand verdensmester i.
Kæresten driller, når en sproglig finurlighed lige skal rettes, men kemien de to imellem virker perfekt på trods af, at de både deler seng, vasketøj og intensiv dansetræning.
Træningen foregår i DanceZone i Risskov under kyndigt opsyn af den tidligere verdensmester Lene James. Her underviser de også vordende talentert sammen med andre danske topdansere.
Intet er overladt til tilfældighederne. En fysisk træner coacher dem på dette vigtige område, og kosten består naturligvis ikke af slik og colaer. De mange træningstimer kræver en nøje tilrettelagt kostplan, som de også har folk til at foreslå.

VM i Danmark

Ved det seneste årsskifte overgik de fra amtørernes rækker til de professionelle med verdensmesterskabet som kulmination. I 2014 skal de forsøge at følge op, når verdens bedste mødes igen - denne gang på hjemmebanen i Aarhus.
"Vi har heldigvis kunnet følge op på vores titel ved de efterfølgende turneringer og vil gøre alt for at gentage vores verdensmesterskab til efteråret på vores hjemmebane,"lover Michelle Albildtrup, der vurderer, at parret har 2-3 år mere i sig på internationalt plan, før fremtiden kommer til at byde på undervisning af måske det par, som skal være arvatagere.