Sophie Hæstorp ny regionsformand
Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen afløser partifællen Vibeke Storm Rasmussen som formand for Region Hovedstaden
En meget bred konstitution med Socialdemokraterne, Konservative, DF, Radikale og SF har valgt Sophie Hæstorp Andersen som ny regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
Det står klart, efter at de fem partier indgik en konstitueringsaftale, som beskriver, hvordan partierne fordeler udvalgsposter og hvilken politik der i store træk skal føres.
Læs hele aftalen her
Af aftalen fremgår det blandt andet, at partierne ønsker større adgang til at gå direkte i dialog med medarbejderne. Derudover skal medarbejderne i højere grad sikres relevant efteruddannelse, og der indføres en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan fortælle om kritisable eller ulovlige forhold.
Partierne indfører også et to-årigt kræftudvalg, der blandt andet skal se på konkrete mål for kræftpakkerne og etablering af partikelterapi på Rigshospitalet.