Vallø Slots Kro har gjort det igen
MEDALJE: Så har Palle Møller (til venstre på foto), Vallø Slots Kro, gjort det igen – uddannet en kok der har opnået de højeste karakterer, og dermed en sølvmedalje (der findes ingen guld).
Det er Rune Thor, som den 1. december blev udlært med topkarakterne ”12”, og han slutter sig dermed til rækken af nyudlærte kokke på Vallø Slots Kro, som tager derfra med sølvet.
Rune Thor fortsætter denne måned ud på Vallø Slots Kro, dels for at hjælpe til med de mange nytårsmenuer, der skal ud af huset, men også for at man kan smage et par af de retter i december måned, som han har sikret sig sølvmedalje for ved svendeprøven.
Fra decembermenuen drejer det sig om en af hovedretterne: Rådyrkølle med varianter af løg, røg, hvidløg og timian, samt om en af desserterne: Æble – karamel – marcipan – creme anglaise.
Tænderne løber allerede i vand…
jp