Fortsæt til indhold

"Livgardens soldater skal ikke føle sig for sikre i Høvelte"

Venstres formand for Forsvarsudvalget, Karsten Nonbo, genåbner muligheden for en flytning af livgarden til Vordingborg

Samfund
Af Michael Braunstein

"Livgardens soldater skal ikke føle sig for sikre i Høvelte." Sådan siger Venstres formand for Forsvarsudvalget, Karsten Nonbo, der genåbner muligheden for, at livgarden kan blive flyttet til Vordingborg Kaserne.
Karsten Nonbo, der er valgt for Venstre i Næstvedkredsen, siger til sn.dk, at "hele balladen omkring naboklager og støjproblemer ved Høvelte dør ikke hen, bare fordi kasernen overlever. På længere sigt er håbet for livgarden i Vordingborg ikke dødt - især ikke hvis støjproblemerne viser sig at være for store."
Karsten Nonbo vil følge kasernen i Høvelte nøje i fremtiden og registrere livgardens ønsker til renovering.