"Jeg er udsat for diskrimination"
Jakob Rönnow er oprigtigt ked af, at uret tikker på hans liv som præst i Vangede. Når han bliver 70 om godt to år, skal han stoppe. Det siger loven, men den arbejder han energisk på at få ændret, for han betragter den som ren aldersdiskrimination
Stolen under Jakob Rönnow vakler, og hans job som præst i Vangede Kirke er alvorligt i fare.
Er sognebørnene trætte af ham? På ingen måde. Er han mødt beruset på arbejde, eller har han taget af basarens kasse? Absolut ikke. Alle er yderst tilfredse med hans indsats.
Men hans dåbsattest viser, at han om toethalvt år runder 70 år, og så er det ud af vagten. Dét undrer sognepræsten.
"Kirketjeneren, organisten eller kordegnen kan fortsætte, til de skal køres ud med en trillebør, men jeg skal stoppe. Hvorfor kan vi ikke få lov at vælge selv, når alle andre kan? Det er da rendyrket aldersdiskrimination", siger han.
I 2008 fjernede den borgerlige regering den automatiske pensionering for stort set alle offentlige ansatte, men de undtog bl.a. præster og militære tjenestefolk.
"Selvfølgelig skal en idiot eller en dement ikke have lov til at blive siddende, men det gælder vel også for en folkeskolelærer", spørger Jakob Rönnow, der foreslår, at man hæver pensionsgrænsen til 75 år.
Selv vil han i hvert fald gerne blive 5-6 år mere i jobbet.
Elsker sit job
Jakob Rönnow elsker at være præst i Vangede, hvor han har været i 22 år. Han taler varmt og længe om bydelens borgere med den stærke selvidentitet. Om den store opbakning, kirken møder til gudstjenesten, basaren, udflugterne og alle de andre arrangementer, der nærmest dagligt fylder von Spreckelsens store, røde murstenskirke.
"Jeg er slet ikke træt af at være præst, og jeg er overhovedet ikke klar til at gå på pension. Jeg har masser af energi og ideer at give af endnu. I gamle dage var man gammel, når man blev 70, men det er man ikke i dag. Det biologiske ur har ændret sig", siger manden, der har energi til at tage på kanoture med sine trillinger på ni år og sommerlejr med 40 FDF-spejdere, men som staten altså skønner snart er pensionsmoden.
Ikke en varmestue
Modstandere vil måske anfægte, at hvis man hæver grænsen, så bliver det sværere for unge teologer at komme til fadet, samt at folkekirken risikerer at blive en varmestue for bedagede præster, der har mistet gnisten. Jakob Rönnow giver ikke mange oblater for nogen af argumenterne.
"Min generation er kæmpestor, og langt de fleste præster vil slet ikke være interesseret i at fortsætte. Og hvis vi præster ikke duer til vores job længere, så må menighedsråd, provst eller biskop tage den svære samtale. Det bør også gælde, når vi er 50. Men i Folkekirken er man ikke gode til at afskedige dovne præster. Man har haft en tendens til at sige, 'nå ja, vi slipper jo af med ham, når han går på pension'".
Medvind i debatten
Noget tyder på, at Jakob Rönnows skarpe kritik af præsters tvangspensionering vækker genlyd, også på Christiansborg.
Kristeligt Dagblad tog for nylig sagen op, og politikere fra en bred vifte af Folketingets partier udtrykte deres undren. Tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S) har kaldt ordningen 'en vittighed', og Ældre Sagen er også gået ind i sagen.
Jakob Rönnow håber indtrængende, at loven når at blive ændret, så han kan fortsætte.
"Jeg vil ikke vide, hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis jeg ikke må være præst længere. Man kan ikke lade være med at være noget, man er".