Fortsæt til indhold

Elever henter hurtigt tabt undervisning

Jørn West Larsen, skoleleder på Hellerup Skole, holder opsyn med eleverne, mens lærerne er under lockout. Han tror ikke, konflikten kommer til at gå ud over børnene

Samfund
Jeppe Lund

Hellerup Skole er noget affolket. Skolens stab på 55 lærere er under fagforeningernes konflikt med Kommunernes Landsforening (KL) reduceret med godt 80 procent.
Faktisk er tallet noget lavere, for fem konsulenter fra Gentofte Kommune er rykket ud til skolen i Tuborg-området for at hjælpe med opsynet af skolens elever, der under konflikten ikke får normal undervisning.
Skoleleder Jørn West Larsen, én af to tjenestemænd på skolen, er rykket væk fra sit normale arbejdsområde og ud blandt børnene.
"Det er meget sjovt at komme ud og være blandt børnene. Jeg har også haft mange snakke med forældre, som kommer og afleverer deres børn", siger Jørn West Larsen midt i et frikvarter, hvor skolen virker nærmest tom.
Det er den dog ikke helt, for med ca. 250 børn i skole tirsdag og ca. 200 børn om onsdagen er der stadig noget at lave, når skolens medarbejdere under konflikten kun tæller 13 mand.
Ud over Jørn West Larsen og de fem konsulenter er viceskolelederen, en GFO-leder, to lærere i andre fagforeninger og tre vikarer med til at holde opsyn med børnene.
Ifølge skolelederen går det uden problemer.
"Måden, som skolen er bygget op på, gør, at børnene har vænnet sig til at være selvregulerende. Så de klarer sig med meget få regler", forklarer han.

Ingen smertegrænse

I løbet af en dag er der forskellige 'stationer', hvor børnene kan være. De kan bruge computerne, lege i skolegården, se film eller spille bold i gymnastiksalen. Det ligner dog ikke en almindelig skoledag, for skolens medarbejdere må ikke undervise.
"Det er lidt kedeligt for børnene, at de ikke må gå i skole, tror jeg. Men vi er nødt til at sige til dem, at vi ikke må undervise. Her på skolen skal vi så sikre, at der er et passende opsyn med børnene", siger Jørn West Larsen.
Han har ikke noget bud på, hvor længe konflikten kan vare, men han tror ikke, at den manglende undervisning kommer til at gå ud over skolen eller børnene.
"Som skole synes jeg ikke, at vi har nogen smertegrænse. Der er selvfølgelig nogle undervisningstimer, eleverne ikke har haft, men man skal altid se undervisning som et forløb over et år. Vi har endnu ikke lavet en konkret plan for, hvordan vi klarer det bagefter, men jeg tror, at eleverne hurtigt får hentet det ind, som de er gået glip af", mener skolelederen.