Fortsæt til indhold

Køb af krudt giver tur i gokart

Auning Kart Park sælger fyrværkeri og byder på en gratis tur

Samfund
Anette Bonde

”Vi synes der manglede et fyrværkeriudsalg med fokus på kvaliteten på Djursland. Derfor har vi de seneste år solgt fyrværkeri på gokartbanen og samtidig givet de handlende muligheden for at få en gratis gokart-tur i det nye år,” siger daglig leder for Auning Kart Park Michael Nielsen.
På Auning Kart Park kan man således købe fyrværkeri indtil 31. december. Som et ekstra tilbud får man et gavekort på 10 minutters gokart, hver gang man køber for 200 kroner krudt.
Michael Nielsen fortæller, at fyrværkeriet kommer fra Ilbjerg Fyrværkeri i Skørping, som selv importerer det.
"Ilbjerg er kendt for sin høje kvalitet og rimelige priser, og vi har i flere år været det eneste certificerede salgssted på Djursland."
Auning Kart Park holder åbent fra 10-20 den 27., 28., 29., 30. december og fra 10-16 den 31. december. Tilbuddet om gratis gokart i 2014 gælder alle dage.