Fortsæt til indhold

Julelys på kunstgræsbane

Med hjælp fra to lokale sponsorer bliver det nu snart muligt at spille fodbold på Grenaa IF og Kattegat Cups ny multibane, når mørket sænker sig

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Grenaa IF og Kattegat Cup's projekt med en ny kunstgræsbane er kommet godt fra start og flere hold har valgt at forlænge udendørssæsonen med træning på en den nye bane, fortæller Frederik Nicolajsen, med i kunstgræsbanens projektgruppe og træner for Grenaa IFs U10 drenge hold.
Inden så længe bliver det også muligt at spille på banen efter mørkets frembrud.
To af projektets sponsorer, Aalsrode Tømrerfirma og BP electric, har spyttet i kassen - ligesom Kattegat Cup har bidraget med penge, så der nu er midler til at rejse to lysmaster ved multibanen.

Lys på efter nytår

Aalsrode Tømrerfirma har også stået for opbygningen af banen, mens BP Electric står for selve etableringen af lysanlægget, som forventes at kunne være med blus på kort efter nytår, hvis arter sig.
Når Kattegat Cup til sommer kan fejre 30 års jubilæum, har Kattegat Cup udvalget planlagt at afholde en miniturnering for de allermindste årgange på kunstgræsbanen i forbindelse med stævnet, fortæller Frederik Nicolajsen.