Hårdtarbejdende forældre bevarer den lokale børnehave

Forleden blev åbningen af den nye private institution Nr. Herlev Børnehus fejret med kaffe og kage. Da kunne gruppen af frivillige forældre, som står bag institutionen ånde lettet op efter næsten et års hårdt arbejde.

Forældrene overtog i januar arbejdet efter en anden gruppe forældre, som var kørt træt i det hårde arbejde med at få videreført Nr. Herlevs eneste børneinstitution, Dønnehuset, som kommunen besluttede at lukke på grund af lavt børnetal i området.

"Da vi overtog projektet, lå der blot en godkendelse fra kommunen, og det havde krævet et stort arbejde bare at nå dertil. Så skulle vi bygge videre derfra med personaleansættelser, lønforhold, overenskomster, aftale med kommunen om huset, skaffe 800.000 kroner til garanti for at kunne leje huset med inventar af kommunen og så videre. Vi har hver brugt 20 timer om ugen på det siden januar - ved siden af vores normale jobs," fortæller Mikkel Winston fra gruppen.

Ventelister hos andre private

De seks stillinger i huset fik hurtigt 150 ansøgninger, som forældrene måtte læse igennem og forholde sig til. Samtidig må de kigge på, hvad "kundegrundlaget" er - ligesom til en helt almindelig virksomhed.

"Pladserne går jo ikke gennem pladsanvisningen, så vi skal selv ud at markedsføre os og sikre, at folk vil vælge os. Alle fra det gamle Dønnehuset har heldigvis valgt at lade deres børn fortsætte her. Vi er heller ikke så bekymrede, for når vi kigger på de andre private institutioner i kommunen, Vandpytten og Brombassen, så har de lange ventelister," siger han.

Køkkendame og udeliv

Men alt arbejdet er det hele værd, for nu har forældrene selv kunnet beslutte, hvordan de mener, institutionen skal drives. De har for eksempel valgt at ansætte en køkkendame, så børnene kan dufte de friskbagte boller i huset og måske selv være med i køkkenet af og til. Samtidig har forældrene sat et loft på 35 børn, selvom institutionen er normeret til 55. Der skal være plads til at boltre sig på.

"Det handler om at bringe kvaliteten ind i hverdagen. Vi vil gerne undgå stordrift og i stedet give plads til det enkelte barn. Personalet skal kende forældrene og bedsteforældrene, og det skal være lettere at tage på ture, for vi vil gerne bruge naturen - skoven og markerne - som vi jo ligger lige midt i," siger Mette Krogsaa fra gruppen.

Åbningstiderne bliver også udvidet i forhold til de kommunale åbningstider. Institutionen åbner allerede klokken 6.30, så dem, der skal møde tidligt på arbejde, også kan nå at aflevere deres børn. Alligevel har forældrene formået at holde prisen på samme niveau som i kommunens institutioner, og der er råd til, at forældrene ikke selv skal komme med bleer, og at der er morgenmad og frugt i løbet af dagen.

Skolen ved siden af

Nu er forældrene lettede og glade, fordi det er lykkedes at bevare pasningstilbuddet i landsbyen.

"Vi er et lille lokalsamfund med kirke og en skole for hele området. Når skolen ligger lige her ved siden af, virker det rigtig fjollet ikke et tilbyde en institution. Os, der bor her, vil jo gerne have, vores børn vokser op sammen her," siger Mette Krogsaa.

"Der var nogle huse til salg her, og da det blev annonceret, at der ville forblive en institution her, gik der ikke lang tid, før de blev solgt. Der er mange børnefamilier, der køber her. Hvis her ikke var en institution, skulle vi køre seks kilometer hver dag frem og tilbage for at aflevere vores børn. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man det om i arbejdstid, bliver det faktisk til 100 timer om året," siger Mikkel Winston.

Indtil videre er der 19 børn i institutionen - og i august bliver de i alt 25.