Fortsæt til indhold

Hillerød Hospital med i ny tv-serie

Hospitalet i Hillerød skal endnu en gang være med i en tv-serie

Samfund
Arkiv

Denne gang er der fokus på børn som patienter, når Nordsjællands Hospital i Hillerød igen er med i en dokumentarserie i fjernsynet.

Her i begyndelsen af starter produktionsselskabet Strix Tv optagelserne til den nye serie. Den følger nogle af hospitalets medarbejdere, som hver dag møder børn i deres arbejde på hospitalet. Det er læger og sygeplejersker fra Børne- og Ungeafdelingen, sygeplejersker fra Akutafdelingen og jordemødre og en læge fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

"Som patient eller pårørende vil man derfor kunne opleve, at et kamerahold følger den læge, sygeplejerske eller jordemoder, som behandler en. Ingen vil dog komme med i programmerne uden forudgående aftale. Det gælder både patienter, pårørende og hospitalets øvrige personale," oplyser hospitalet i deres nyhedsbrev.

Optagelserne vil løbe over et par måneder, og programmerne vil blive vist senere på året på en landsdækkende tv-station.