Fortsæt til indhold

Kommune sparer 900.000 kr. om dagen på lockout

Politikerne i Gentofte er enige om, at de sparede millioner skal tilbage til skolerne

Samfund
Af Mikael Østergaard

Siden lockouten af landets skolelærere trådte i kraft den 2. april, har Gentofte Kommune sparet 14,6 millioner kr. på lønkontoen til de lockoutede lærere.
På et møde i Børne- og Skoleudvalget i mandags var der generel enighed blandt politikerne om, at de penge skal gå til skolerne. Det blev dog ikke besluttet hvordan. Når lockouten er slut og man ved, hvor mange penge, der er at gøre godt med, vil punktet blive taget op igen.
"Jeg er godt tilfreds med beslutningen, idet det er indlysende, at pengene ikke skal gå til andre områder. Det er et godt signal at sende til eleverne og deres forældre samt lærerne og skolelederne, at de sparede penge skal tilbage til skolerne", siger Brigitta V. Rick (SF), der havde bragt sagen i Børne- og Skoleudvalget.