Fortsæt til indhold

Facebook på virksomhedernes skoleskema

Opus Business House i Haderslev laver kurser om salg og markedsføring via de sociale medier

Samfund
Arkiv

3,2 mio. danskere er på Facebook, så der er et enormt potentiale for alle virksomheder, hvis de vil udnytte de muligheder r salg og markedsføring, der findes på de sociale medier.
"Facebook, for eksempel, er andet og mere end private chat, det er nemlig også et fantastisk research- salgs-og markedsføringsværktøj." Det siger social medie konsulent Poul Olsen fra 'B2media', der nu sammen med Opus Business House i Haderslev udbyder en serie af kurser i brug af de sociale medier, primært Facebook, som mange kender, men som kun få udnytter professionelt.
"Med f.eks. Facebook kan du nå ud til lige præcist den målgruppe, du ønsker at kommunikere med (sælge til) og du kan komme i dialog med den, sådan at du får større viden om dine kunder. Din annoncering, markedsføring og salg kan ske direkte til den valgte målgruppe," siger Poul Olsen.
Opus Business House er oprindeligt et kommunalt iværksætter hus, men drives nu privat med fokus på udlejning af kontorlejemål, undervisnings og mødelokaler samt iværksætterkurser.
"Jeg har hørt Poul Olsen fortælle om mulighederne på de sociale medier, og der er for mig ingen tvivl om, at her er noget som er cyberspaces gave til virksomhederne. For en ganske lille indsats af penge og tid er der mulighed for at booste salg og markedsføring," siger direktøren for Opus Business House, Sven-Erik Ravn.
Han fortæller videre, at Opus sammen med Poul Olsen har designet et dagskursus, der slutter med at virksomhederne ved kursets afslutning ikke blot har oprettet deres egen profil på Facebook, men også har fået vejledning i at opdatere den samt en plan for yderligere kommunikation. Her orienteres også om, hvad man må og hver man ikke må.
Kurserne holdes den 13. og 20. marts samt som heldagskursus den 23. marts, og er nærmere beskrevet på www.OpusBusinessHouse.dk og selvfølgelig på www.facebook.com