Europas mindste fugl jager i danske moser

Danmarks – og Europas – mindste fugl er fuglekongen. Med sin vægt på 5-7 gram, vingefang på 13-15 cm og længde på 9 cm fra næb til halespids er den gråligt-olivengrønne fugl ikke meget større end en kolibri.
Navnet har den således ikke fået på grund af sin størrelse, men for sin 'kongekrone', en lysende gul stribe på issen, som for hannens vedkommende også har et islæt af orange. Fuglekongen bliver hos os året rundt, men størstedelen af tiden lever den skjult inde mellem de tætte grene på høje grantræer, hvor den bygger sin rede af edderkoppespind, lav og mos.
Dens føde består af bladlus, små edderkopper og andre små insekter.
Det er beregnet, at den må afsøge cirka 300 meter grangrene i timen for at finde nok føde, så for at overleve om vinteren er den næsten uafbrudt på utrættelig jagt i de lyse timer, hoppende og flagrende rundt mellem grenene. Sidst på vinteren og i det tidlige forår hænder det, at den i korte perioder forlader granerne for i selskab med mejser at søge føde på løvtræer, for eksempel elletræer i moser i dens nabolag.

Tranen

Målt på sin højde, ca. 150 cm, er tranen vor største fugl. Dens vægt på 4-7 kg og vingefang op til 225 cm forstærker indtrykket af en kæmpe i fugleverdenen.
De lange ben og den lange, tynde hals, de blågrå og gråsorte farver samt det sorte og hvide hoved med rød nakkeplet gør, at den ikke kan forveksles med nogen anden fugl.
Fra at have været næsten forsvundet i Danmark har den i de seneste årtier været i god fremgang, og der skønnes nu at være omkring 150-160 ynglepar, flest i moser i Nordjylland og Thy, men også på Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Tranens menu omfatter blandt andet plantedele, smådyr og insekter, korn og kartofler.
I hovedstadsområdet kan tranen ses i det tidlige forår på træk fra vinterkvartererne i Middelhavslandene til yngleområderne i nordskandinaviske skovmoser, især på dage med østenvind, der får store flokke til at lægge vejen ind over Østsjælland på etapen fra Rügen til Hornborgasjön i Sverige, hvor de samles til tranedans.
På en klar dag i det tidlige forår er det derfor muligt at opleve vor mindste fugl forlade sit skjul i grantræerne for at søge føde på ellestammerne i en mose, medens hundredevis af den største fugl samtidig passerer forbi højt ovenover i kileformede flokke med den blå himmel som baggrund.