Truckere kørte forårstur
Der var små og store lastbiler i alle aldre, da Gilleleje Autodiesel kørte forårstur, der begyndte ved Lynge
Det er blevet forår, og det betyder blandt andet, at de gamle lastbiler i Gilleleje Autodiesel skal ud at køre forårstur.
Den begyndte lørdag 27. april ved grusgraven i Lynge, hvor Lynge Grill og smørrebrød holdt ekstraordinært åbent. Herfra blev der serveret kaffe, madder og pølser, mens folk interesseret kunne se hinandens biler.
"Vi skal jo vise, hvad man har lavet i løbet af vinteren. Vi skal have stivet egoet af og blæret os lidt," som en af deltagerne i arrangementet sagde.
Arrangementet var for medlemmer af Gilleleje Autodiesel samt venner og bekendte, og der var mange spændende lastbiler at kigge på for de fremmødte.
Efter starten ved Lynge Grusgrav gik turen op omkring Esrum sø, inden lastbilerne vendte tilbage til Nordkranvej i Vassingerød, hvor turen sluttede.