Fortsæt til indhold

Nyfødt abeunge klamrer sig til mors ben

Samfund
Arkiv

Flere nyfødte unger har varslet forårets komme i Skærup Zoo. Parma kænguruernes unger hopper ind og ud af mors trygge pung, og halvaberne Katta-lemurernes unge sidder stadig klistret til mors bryst.
Og så er der ikke mindst Gibbonparret Falco og Mejses lille unge. De fik deres første unge for to år siden og får som regel unger hvert andet år, så den nye unge var ventet med spænding.
Gibboner er de mindste af menneskeaberne. De lever i trætoppene, hvor de ved hjælp af deres lange kraftige arme springer fra træ til træ. Gibboner kan springe over 10 meter i hvert armtag. De forsvarer deres territorium med sang, som kan høres langt væk. Et par bruger også deres sang til at bekræfte deres kærlighed, og de synger tit duet for at fortælle andre gibboner, at intet kan skille dem ad.
Hvor man hos andre aber ser moderen bære sin unge på ryggen eller maven, så bærer mor Mejse sin unge på benet, hvor den holder sig godt fast.
Skærup Zoo åbner sæsonen lørdag den 23. marts. På åbningsdagen er der ansigtsmaling for børnene, og i påsken er der påskeæg-jagt, ponyridning og fodring af dyrene.

Gibbon med unge
Katta-lemuren med sin unge tæt til brýstet.