Glad, ældre kvinde forærer kommune 16 skrabelodder
Borgmesterkontoret modtager mange forskellige slags breve. Nogle af dem med gaver
Som borgmester må man være forberedt på lidt af hvert. Mailboksen og stakken med papirbreve er stor. Ikke alle forsendelser er fra taknemmelige borgere. Men nogle er, fortæller Arne Sigtenbjerggaard (V).
En venlig hilsen
"Jeg har for eksempel modtaget en brev fra en rar, ældre dame. Hun er så taknemmelig for sin folkepension, at hun har sendt mig en venlig hilsen - sammen med en stor stak skrabelodder. 16 styk, faktisk," siger Vejle-borgmesteren og smiler.
En udfordring
"Det er utrolig sødt, men faktisk lidt en udfordring. For vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre med skrabelodderne. Og hvad nu, hvis der er en stor gevinst på? Kommunekassen vil jo gerne have pengene, men jeg er ikke sikker på, om den må modtage gaver," siger han.
Borgmesterkontoret har før modtaget skrabelodder fra taknemmelig borgere. Og enkelte gange har der været smågevinster på.
"Dem har vi så doneret til velgørende organisationer, der har samlet ind på Strøget," siger Arne Sigtenbjerggaard.