DMI: Nu kan du godt begynde at gøre solcremen klar!
Et vejrskifte er på vej.
Går man og drømmer om sommer og sol, så skal man muligvis ikke drømme så meget mere - for solen i hvert fald er snart på vej.
Det skriver DMI.
»Snart skal solhat og solcreme støves af... Vi skal dog lige igennem en lidt grå søndag først,« skriver meteorolog Marielle B. Fournier.
Skyerne vinder dog kampen om vejret i dag - i hvert til at starte med, og det kan også give lidt regn, men langsomt skulle der kom opklaring ned over landet nordfra - og med sig er også et vejrskifte.
Ifølge DMI kommer der et højtryk, således at mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kommer til at byde på forårsvejr med sol og stigende temperaturer. Mange steder på mellem 10 og 15 grader.
»Det bliver altså tid til at lufte solbriller og solhat i næste uge, og nogle vil måske også fristes til at lufte en større del af den vinterblege hud. Her er det vigtigt at huske, at UV-indekset har bevæget sig op over 3, og det derfor er en god ide at gøre brug af solbeskyttelse – frem med solcremen!« skriver Marielle B. Fournier afslutningsvist.