Supermarkeds-koncern indfører et "Fri for PFAS"-mærke
Det nye mærke skal være med til at bane vejen for et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, oplyser dagligvarer-koncernen.
Fra på mandag vil kunder hos Coop kunne se mærket ”Fri for PFAS” på produkter med slip-let belægninger som stegepander, bageforme og bradepander.
I en pressemeddelelse oplyser supermarkeds-koncernen, at det nyt mærke skal guide forbrugerne, så de kan vælge produkter uden evighedskemikaliet PFAS.
Samtidig har Coop udmeldt alle PFAS-holdige stegepander, bageforme og bradepander i eget varemærke, og de vil inden længe være væk fra butikshylderne.
»I Coop er vi bekymrede for PFAS, fordi stofferne kan ende i vores mad og kroppe, og udsættelsen for PFAS er kædet sammen negative sundhedseffekter. Det er grunden til, at vi siden 2015 har arbejdet systematisk med at udfase kemikalierne fra vores varer,« siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese og tilføjer:
»Vi er kommet rigtig langt, og det er lykkedes os at udfase PFAS i mange produktgrupper. Med udfasningen af stegepander og andre bageartikler med PFAS fra egne mærker er vi kommet et skridt nærmere målet om et PFAS-frit sortiment i alle butikker.«
Coop har i forvejen forbudt PFAS i pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, møbler, gulvtæpper og imprægneringsmidler.
”Fri for PFAS”-mærket kommer i første omgang på varemærkerne inden for køkken- og bageartikler: ”Coop”, ”Holms Deli”, ”GreenChef” og ”Micki”.
Det nye mærke skal være med til at bane vejen for et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, oplyser dagligvarer-koncernen.