Fortsæt til indhold

Søger sunde seniorer

Samfund
gs

Gigtforeningen og DGI Østjylland har med støtte fra TrygFonden udviklet ’Sunde seniorer med gigt’, som fra efteråret vil blive tilbudt i blandt andet Randers. De har nu brug for frivillige, som har tid og lyst til at tage ansvar enten som kaptajn på et cykelhold, gå-vært eller som SMART-instruktør, hvor også hjernegymnastik er i fokus.

Som frivillig i ’Sunde seniorer’ er man med til at styrke livskvaliteten og fællesskabet i ens lokalområde. Man bliver en del af et netværk med andre ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel.

»Du behøver ikke selv at have gigt eller være senior - det, det handler om, er, at du har lyst til at skabe gode rammer for, at deltagerne på dit hold får positive oplevelser og bliver en del af et stærkt fællesskab,« siger Charlotte Lykke fra Gigtforeningen i en pressemeddelelse.