Drømmen om Danmark

Stemningen er lidt søvnig denne morgen i Asylcenteret i Bolderslev.
Madi, den 39-årige palæstinenser, der har indvilliget i at fortælle sin historie til os, er faktisk endnu ikke stået op, da vi banker på døren ind til lejligheden på Bolderslev Asylcenter, der huser seks, granvoksne mænd, der alle er flygtet fra krig og elendighed.
Madi får dog hurtigt søvnen ud af øjnene, og vi finder en sofa, hvor vi kan tale sammen.
Han vil fortælle om sin drøm, håbet, og håbløsheden.
Øjnene er trætte, og det skyldes ikke kun, at han lige har sovet. Der er intet udtryk, intet glimt tilbage hos Madi. Han venter bare. Venter på, at han kan komme et skridt videre mod sin store drøm. Et liv i fred i Danmark.
Hjemme i Gaza sidder Madis kone og deres fem små børn. Dem så han sidst 28. august 2012. Siden da har kontakten været sporadisk. To-tre telefonopkald om måneden . Det er alt for dyrt, fortæller han.

Vil leve i fred

Madi flygtede fra Gaza via Egypten, Libyen og til Italien.
Drømmen var Danmark.
“Vi har hørt så meget godt om Europa. Her kan man leve i fred og få et godt liv. Jeg troede, det ville være nemt. At komme til Europa, få opholdstilladelse og så få min familie herop. Vi vil bare gerne have et liv, hvor vi kan leve i fred”, fortæller Madi stille.
“Der er krig i Gaza. Alt er ødelagt. Derfor tog jeg beslutningen om at forlade min familie og rejse til Europa. Jeg er chokeret over systemet - at jeg ikke må blive her. Jeg troede, det ville blive let”, gentager Madi.

Porten til Europa

Han fik hjælp til flugten fra Gaza. Han rejste hele vejen illegalt, og det har indtil nu kostet ham 5000 dollars at komme så langt - eller så kort, for han er ikke kommet ret meget tættere på drømmen om et bedre liv sammen med sin familie i Europa.
Madi kom til Italien, hvor han levede et godt stykke tid som illegal flygtning. Senere lykkedes det ham at komme videre til Holland, hvor han også opholdt sig som illegal flygtning. Planen var, at han skulle videre - til Danmark eller Skandinavien.
“Jeg bliver anholdt i Holland, og derfor bliver jeg nødt til at søge om asyl der”, fortæller Madi.
I Holland afviser de dog hans ansøgning - hele tre gange - med den begrundelse, at han kommer fra Israel, hvor der er sikkert.
Madi forstår ikke afvisningen, for han kommer fra Gaza og er palæstinenser.
Han rejser videre, og kommer endelig til Danmark, hvor han igen søger om asyl.
For én måned siden, kommer han så til Bolderslev.
Nu er han i Danmark, men det er slet ikke, som han troede og håbede på. Drømmen om det gode, fredelige liv er næsten længere væk, end da han var hjemme i Gaza.
“Danmark vil ikke give mig asyl, fordi jeg allerede har søgt om asyl i Holland. Derfor siger de, at jeg skal tilbage til Holland. Men jeg ved ikke hvornår. Så jeg venter bare”.
Madi fortæller videre, at han er glad for at være i Danmark. Men udtrykket i de triste øjne fortæller en anden sandhed.
Det er ingen drøm at bo på et asylcenter. Tilmed i en lejlighed, der deles med fem andre mænd, som han ikke kender.
“Det er meget stressende. Selvom jeg ikke har andet end tid, er jeg stresset”.

Gaza er ikke en mulighed

Når jeg spørger ham, hvad han tror, der vil ske, når han kommer tilbage til Gaza, undviger han.
Han vil ikke tale om den mulighed. Det er ikke en mulighed for ham. Han skal have et liv uden krig i Danmark med sin familie.
Det er planen, håbet, målet. Hvornår eller hvordan det skal ske, har han ingen løsning på. Han flyder med strømmen, forsøger at holde modet oppe - og venter.