Nyt værested nyder folks gavmildhed

Der er træflis fra Northside, træbrædder fra Aarhus Festuge og paller fra Stark.
På væggen hænger en overdimensioneret pap-check på 25.000 kroner fra Lions Klub og udenfor er der terrassemøbler og små blomster foran et silhouet maleriet af den aarhusianske sky-line.
Materialer, goodwill og arbejdsiver er der nok af på Håbets Allé, det kommunalt støttede projekt, som socialrådmand Thomas Medom (SF) var med til at søsætte midt i januar med 186.000 kr. i ryggen.
Dengang blot et enkelt lille forkølet træhus med store ambitioner, i dag en hel række småhuse, der er ovre de værste børnesygdomme på den lange smalle grund på P. Hjort Lorenzens Vej, tæt ved Godsbanen.
Og tæt ved det sted, hvor en gruppe af hjemløse og andre socialt udsatte mennesker i oktober 2013 rejste et stort telt. I afmagt over ikke at have et egnet sted at være.
Nu er cirka 100 meter på den lille vej indtaget af Håbets Allé. Og efter planen skal hele vejen med tiden fyldes af cafeer, værksteder, butikker, udendørs filmvisning og musikscene, altsammen drevet delvist af socialt udsatte mennesker.
I begyndelsen af denne uge kom der yderligere 100.000 kr. fra kommunen.

Stedet skaber en hverdag

Omkring 40 personer er for tiden involveret i at rydde op, sætte i stand, male, plante blomster i trækasser, for jorden er giftig, og i det hele taget at gøre stedet egnet til et værested for alle, der har lyst.
Foreløbig er der indtil flere små rum, bl.a. et med sofaer, brætspil, træmøbler og små måtter.
“Her kan man f.eks. tage en snak med en socialrådgiver, eller man kan bare sidde og hygge sig med et spil 'Looping Louie',” siger Thomas Nyland, der tidligere har haft sin gang i Hjemløseteltet.
Nu kommer han på Håbets Allé tre-fire gange om ugen. Han lider af stressrelateret angst, men er ikke hjemløs.
“Stedet her har hjulpet mig med at skabe en hverdag. Her får man lov at lave noget fornuftigt,” siger Thomas Nyland, der siden maj bl.a. har været med til at indrette et værksted, bygge plantekasser og et lille såkaldt gøglerpodie, hvor man kan træne og optræde på.

Ingen formynderisk leder

“Der er ingen formynderisk leder hernede. Kim (Kromann, red.) vil jeg kalde en kommunal kontaktperson, og en person der har overblik. Men ellers hjælper vi hinanden,” siger Thomas Nyland.
Kim Kromann er projektlederen, og han understreger vigtigheden af at have meget få regler, men altid have åbent.
“Stedet er åbent for alle, når bare man opfører sig ordentligt. Det vil sige, at der er er forbud mod euforiserende stoffer og alkohol. Og forbud mod at sove her. Men der er ikke noget kl. ni til fire. Her er altid plads og rum, når man har behov. Alle dem, der bruger stedet, kender koden til dørene, så man bare kan komme,” siger Kim Kromann.
Om onsdagen afholdes et fast eftermiddagsmøde, hvor man taler om hvilke projekter, man arbejder på, og hvordan det skrider frem. Som regel spiser man også sammen om aftenen.
Lige nu er det, der står øverst på ønskelisten at få lavet en café, en musikscene og et ordentligt køkken.
Overordnet er det en tilfreds projektleder, der ser tilbage på de seneste otte måneder.
“Der er skabt et grundlag at komme videre på. Men nu skal vi også til at rykke endnu mere, fordi nu bliver det snart vinter. Men vi er kommet langt, i forhold til at der bare var et telt sidste år,” siger Kim Kromann, der i første omgang kun var ansat i tre måneder. Men nu er stillingen forlænget til 1. april 2015.
De forventer inden for de kommende uger at blive tilkoblet en strømforsyning og at få rindende vand. Det har længere udsigter med at få kloakeret.
Indtil videre er der en toiletvogn og en nødvogn med bad og toilet.

Afhængig af hjælpen

Og så kommer der hele tiden folk forbi med mad, værktøj, byggematerialer eller bare en god idé.
F.eks. en pensioneret arkitekt der vil designe nogle af husene.
“Vi kan ikke overleve på andet. Vi er afhængige af frivillige kræfter, af hjælp og donationer. Det er folk med forskellige kundskaber, der skal drive det her sted,” siger Kim Kromann.