Lokalavisens løbere ved godt mod i træning

Lokalavisens udvalgte til dette års Marselis Marathon kommer vidt omkring i deres forskellige træningsforløb.
Længst væk er Susanne Axelsen, fra Skødstrup, der er på Grønland i en kort periode for at arbejde som læge.
“Nu er de første fire uger af træningen til Marselis Marathon gået. Jeg har i den periode opholdt mig i Grønland og skal være her nogle uger endnu. Og det er ikke helt nemt. Altså at træne til Marselis Marathon i Grønland. Hvis jeg løber på alle de små veje i byen, kan jeg stykke en tur sammen på 10 kilometer med ud og hjem samme vej. I forbindelse med mit arbejde heroppe besøger jeg også bygder (som er små byer med 50 – 200 indbyggere, red.) to-tre timers sejlads væk fra den by, jeg bor i. Og her er der ingen veje,kun små grus stier. Det er heller ikke helt fladt i Grønland, men det er jo kun godt at træne på stigninger, da Marselis Marathon ikke er en flad rute. Så træningsmæssigt kan det være en udfordring at træne i Grønland. Derimod foregår træningen i den smukkeste natur. Vejene, jeg løber på, ligger alle med udsigt til vand med isbjerge og hvaler,” skriver Susanne Axelsen.
En anden, der må tænke kreativt med sin træning er Hans Christensen fra Åbyhøj.
“I uge 25 har jeg fulgt træningsplanen og løbet alle fire pas på i alt 42 kilometer. Lørdagens pas var 10 kilometer, men jeg var alene hjemme med børnene, så jeg kunne ikke bare løbe fra dem. Så vi lavede fem skåle med vandmelon og jordbær, som vi satte foran vores hus. Her kom naboens børn over og hjalp med at spise maden, mens jeg løb rundt på vor vej. Det er en rundstrækning på lidt under 500 meter, så jeg fik løbet 23 runder for at få løbet dagens 10 kilometer pas, og hvert andet minut kom jeg forbi ungerne, og vi kunne sige hej, mens de gnaskede vandmelon i solskinnet. Det var vældigt hyggeligt,” siger Hans Christensen.

Total åbenbaring

Martabolette Stecher fra Skødstrup er også ved godt mod.
“Det har været en total åbenbaring at få lov til at være deltager i denne udfordring. Jeg er gået fra ikke at have løbet noget nævneværdigt nærmest i 20-25 år til at have sat totalt fokus på, hvordan jeg kan få trænet mig selv op til at løbe en maraton. Jeg følger mit træningsprogram fuldstændigt – og selvom der har været dage, hvor jeg nærmest ikke har orket at tage ud at løbe eller, hvor jeg kun har kunnet løbe sammen med mine børn, så har jeg gjort det. Mange har sagt til mig ”Jamen, hvordan tror du at du kan nå at træne dig op til den maraton?”. Og det ved jeg selvfølgelig heller ikke noget om – men jeg ved, at hvis ikke jeg prøver, så finder jeg i hvert fald ikke ud af det. Så jeg prøver og gør en indsats.
Derfor har jeg lige fra begyndelsen skrevet en løbedagbog, som jeg har lagt på nettet og ladet mine næsten 1000 venner følge med i, hvordan det går. Og jeg synes faktisk, at det går meget godt. Jeg har det lidt svært ved at komme i gang igen efter hvileperioderne – og må virkelig som enlig mor planlægge, hvornår jeg kan få løbet, fordi mine børn ikke er store nok til at kunne være alene hjemme. En nabokone har tilbudt at hjælpe mig. Venner har sagt, at de godt vil tage børnene med og hente mig, når jeg skal til at løbe langt. Så der er virkelig en solid opbakning. Jeg er også begyndt at spise anderledes og være meget omhyggelig med kosten og så videre.
Jeg løber, selvom jeg ofte er i tvivl om, hvorvidt jeg kan løbe de næste 7 kilometer. Foreløbig er 9 kilometer det længste jeg har været oppe på. For at blive klar har jeg også tilmeldt mig flere løb 7 kilometer på fredag til Løgten Løbet, som er her hvor jeg bor. Og da mine to drenge på 4 og 6 år også har fået smag for det, skal vi først løbe 3 kilometer sammen og derefter løber jeg 7 alene. I sommer er jeg tilmeldt et 10 kilometer løb i Nordjylland og i august mit første halvmaraton i Grenå. Jeg er simpelthen nødt til at få bragt mig selv i spil.
Jeg tænker, at hvis jeg – enlig, selvstændig mor på 45 år til to drenge på 4 og 6 år – kan følge programmet og træne mig op, så kan alle andre det også. Jeg har ingen særlige forudsætninger for at være en god løber – men jeg løber alligevel,” skriver Martabolette Stecher i sin træningsdagbog.

Rutinerede Brødbæk

En af løbegruppens mest rutinerede er Erling Brødbæk, der netop har løbet Aarhus City Halvmarathon.
Jeg har deltaget i Nykredit Aarhus ½ marathon med en godkendt tid på 1:33. Ellers går det fint. Jeg følger min træningsplan nogenlunde og er ved godt mod og spiller pt. en del tennis som supplement til løb.
Johanne Birn skriver:
De første tre uger af programmet byggede op imod Aarhus City Halvmaraton søndag den 8. juni.
Uge 1: Programmet for den første uge lød samlet set på 20 km. Med halvmaraton lige om hjørnet lagde jeg lidt ekstra kilometer på den sidste tur og landede på 28 km. med den længste tur på 15 km. Det går absolut bedst med at ramme en god tid på de længere ture. Jeg er bestemt ikke nogen sprinter, så har brug for kilometerne for at komme ned i tid. Til gengæld går det konditionsmæssigt fint med de lange ture.
Uge 2: Træningsdagene i programmet stemmer dårligt overens med mine arbejdstider den uge, så jeg flytter lidt rundt på dagene. Kilometermæssigt lægger jeg lidt til igen og runder 30 km. Den længste tur er 11 km. og derudover 3 kortere ture.
Uge 3: Det bliver til to ture på 5 km. inden søndagens halvmaraton. Jeg ender med en tid på 1.48 - ikke så godt som sidste år, til gengæld betød de ekstra minutter, at jeg rent faktisk kunne nyde turen - og vigtigst - havde fornemmelsen af, at jeg godt kunne have løbet i hvert fald 5 km. mere.
Uge 4: Lange arbejdsdage har gjort, at ugen indtil videre kun har budt på en enkelt tur på 7 km., så der bliver noget at indhente i weekend. Programmet siger, at jeg skal i gang med interval. Det er godt nok ikke min livret, men jeg ved jo, at det virker"