Jeg afgiver ikke min stilling for at gøre nogen glade

Fanget i en offentlig gabestok.
Sådan har Kristian Høeg følt sig i de to seneste uger, hvor Villabyerne har bragt en række artikler med en sønderlemmende kritik af sognepræsten i Messiaskirken. Skudsmål som manipulerende og umulig at samarbejde med, har han måttet læse om sig selv. Og hans tidligere medpræst Marianne Broby-Lausten har beskrevet, hvordan hun efter årelang mobning fra Kristian Høegs side havnede i en dyb depression.
"Når jeg ikke har villet udtale mig før, skyldes det, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle tage fat. Artiklerne har indeholdt en meget bombastisk krigsretorik, og jeg vil ikke i krig. Jeg forkynder opstandelsens budskab. Det ender ikke med død, det ender med liv. Det tror jeg på. Det er det budskab, der har ændret verden", siger han.
Hvad er din kommentar til, at menighedsrådet i to år har anmodet biskoppen om at få dig fjernet?
"Det er ikke menighedsrådet. Det er to medlemmer, som har kørt det hele. Første klage (fra 2. oktober 2012, red.) kommer efter, Rose Marie Tillisch er kommet til, så det handler om, at de har en præference for hende. Den voldsomhed, der er i brevet, svarer ikke til virkeligheden. Det er intriger, skrevet op til en bestemt paragraf i Tjenestemandsloven, for at få mig fjernet".
Din medpræst har sygemeldt sig, fordi hun er brudt sammen, lige som Marianne Broby Lausten i sin tid. Hvordan kan du afvise kritikken som intriger?
"Der skal to parter til at danse. Jeg er interesseret i at få problemerne løst. Jeg er meget ked af, at sagen er havnet i Villabyerne, for vi var lige kommet ind i en god proces. Hvis vi alle følger provstens og biskoppens anvisninger, så skal det nok gå. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forbedre situationen og for, at vi skal få det godt igen. Men jeg afgiver ikke min stilling for at gøre nogen glade, det er ikke min opgave. Jeg har været her i 22 år, og mange er glade for mig som præst. Det har jeg fået mange tilkendegivelser på gennem årene".
Du tror på, at situationen løser sig. Men Rose Marie Tillisch har jo gjort klart, at hun under ingen omstændigheder vil fortsætte i Messiaskirken, hvis du er præst?
"Det er beklageligt og uforståeligt, at Rose Marie Tillisch har den holdning. Det vil være en berigelse for kirken, hvis hun fortsætter. Så er der flere farver på paletten. Vi skal kunne være her begge to".

Aldrig indgivet klage

Da Kristian Høeg læste Marianne Broby Laustens udtalelser til Villabyerne i sidste uge, følte han sig ikke truffet.
"Det gør mig meget ondt for hende, men jeg tænkte, du godeste, det har jeg da ikke noget at gøre med. Vi havde i flere år et meget tæt og fint samarbejde. Jeg hjalp hende tit, føler jeg. Hun ringede ofte til mig og spurgte mig til råds. Marianne har aldrig indgivet en klage i de år, hun har været ansat ved Messiaskirken".
Marianne Broby Lausten kommer med en lang række eksempler på mobning, enten direkte fra dig eller via andre?
"De fleste af de ting, hun nævner, har ikke noget med mit arbejde og ansvarsområde at gøre. Det er uretmæssige anklager. Jeg var ked af at læse om hendes situation og ked af at blive sat i forbindelse med den. Det er rigtigt, at jeg sendte hende et oplæg til fordeling af gudstjenester, det var sådan hun gerne ville have det. Det er også rigtigt, at jeg rettede i hendes indlæg til kirkebladet, det var min opgave som redaktør, men jeg sendte altid rettelserne til hende".
Jeg har talt med Agnete Raahauge, der bekræfter Marianne Broby Laustens bekrivelser af hverdagen som medpræst til dig. Nu læser jeg op, hvad hun har sagt til mig: "Man blev spundet ind i et net af manipulationer, så man til sidst ikke vidste, hvad der var op og ned. Man vidste aldrig, hvornår den næste intrige kom. Det gav en klump i maven"?
"Det forstår jeg ikke. Jeg er ikke en mand, der giver mig af med at lave intriger. Jeg er heller ikke god til at se, når de kommer. Agnete Raahauge var en dygtig teolog og en meget selvstændig præst. Jeg blandede mig aldrig i hendes gudstjenester eller hendes arbejde. Men hun var nok utilfreds med, at jeg startede gospelkoret op og holdt tekno-gudstjenester".

Ville have balance

En af mange fremførte anklager mod Kristian Høeg er, at han i 2004 kuppede menighedsrådsvalget ved at få en række støtter fra gospelkoret til at løse sognebånd, så de kunne blive valgt.
"Lige som koncertkoret havde medlemmer af menighedsrådet, syntes jeg også, gospelkoret havde brug for at være repræsenteret. Det var ikke for at skaffe tilhængere, men for at tilføre rådet nye kræfter, få skabt en balance. Det var en helt uønsket og ganske utilsigtet konsekvens af valget, at Kaare Thal-Jantzen (den daværende formand for menighedsrådet, red.) fik langt færre stemmer, end han burde have haft. Det finder jeg uretfærdigt og dybt beklageligt".
Den balance, du taler om, udeblev vist. De etablerede medlemmer af menighedsrådet følte sig udsat for et kup?
"Det kan jeg godt forstå".
Kan du også forstå, hvordan det unægtelig ligner et spil, når du får støtter ind og skiller dig af med modstandere?
"Det var ikke et spil. Der er sket så meget positivt, frugtbart og godt i Messiaskirken i de seneste mange år, også med min medvirken. Jeg kan se, jeg har en plads her. Nu skal vi videre. Det skal ske gennem respektfulde samtaler og ved at følge de anvisninger, vi har fået af provsten og biskoppen. Det skal nok lykkes, men det kræver, at alle er med. Giv nu fred til den proces, det nytter ikke noget at grave i fortiden".

Gået i selvsving

Villabyerne har også fortalt om en hændelse, hvor Kristian Høeg angiveligt over for menigheden ydmygede Rose Marie Tillisch ved at tage skarp afstand fra hendes cafémiljøer i kirken, idet han med slet skjult reference til Jesus henviste til, at kirken skulle være et bedehus. Kristian Høeg har også her en noget anden udlægning.
"Jeg var lige kommet tilbage fra min orlov. På et menighedsmøde efter gudstjenesten skulle jeg fremlægge min vision for det kirkelige arbejde. Jeg talte om, at forkyndelsen og bønnen er kirkens kerne for mig, og jeg kommenterede i den forbindelse ikke andre initiativer. Rose Marie Tillisch har nok oplevet det som en kritik af hende, men det var det slet ikke, hverken direkte eller indirekte. Jeg understregede, at dette var min opfattelse, og jeg lagde op til diskussion af den. Jeg er ked af og forarget over, at det hele bliver fordrejet. Mine kritikere er gået i selvsving, og de hjælper hinanden til at skabe myter, det er slet ikke godt".
Jeg har fået oplyst, at 5/6 af menigheden bliver væk, når du holder gudstjeneste, er det korrekt?
"Mit formål er at være præst for alle. Hvis en af mine kritikere bliver alvorligt syg i morgen, vil jeg sidde ved vedkommendes side og vise min medfølelse. Jeg er præst, jeg har et arbejde, jeg skal udføre. Jeg tror, det store flertal i menigheden værdsætter mit arbejde. Når mennesker, der er kommet til mine gudstjenester i 20 år, pludselig ikke kommer, så handler det om klikedannelser og en ubehagelig gruppedynamik. Jeg er oppe imod nogle mennesker, som skal forstå, at det ikke nytter noget at mobbe en præst ud. Der er ingen af klagerne over mig, der handler om min teologi eller hvordan jeg forretter gudstjenester, kirkelige handlinger, personlige samtaler, eller hvordan jeg håndterer arbejdet som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed".
Har du overvejet, om det er dig, der er noget galt med, siden fire kvindelige medpræster har haft så store problemer med din person og har trukket sig?
"Der er også kvindelige kollegaer, som har været glade for at arbejde sammen med mig, f.eks. Nete Ertner Rasmussen og Malene Lindsten. Hvis jeg har været årsag til strid, beklager jeg det. Har jeg gjort noget galt, beklager jeg det. Jeg rækker hånden ud".
Er der overhovedet noget, du fortryder?
"Tiden er inde til selvransagelse. Jeg er blevet mere rund og rummelig med årene. Jeg er i dag meget åben for at give plads til mine kollegaer. Måske har jeg ikke været det før, men det er ikke aktuelt nu. Jeg er ikke interesseret i intriger. Jeg ønsker bare at være en god præst, passe mit arbejde. Messiaskirken er en dejlig kirke, det er et godt sogn, og vi skal kunne være her allesammen".

Tror på kirkens ledelse

Kristian Høeg er nu placeret under det, der kaldes et tjenstligt tilsyn. Biskoppen og provsten holder groft sagt et vågent øje med ham, og det er en situation, han lever fint med.
"Jeg er glad for den nye provst (Peter Birch, der tiltrådte juli 2013, red.). Jeg synes, han har et godt greb om sit arbejde, og jeg har tillid til, at han kan løse den her situation. Jeg tager det også som en chance for, at jeg kan forbedre mig i mit arbejde".
Tror du, at du synger på sidste vers som sognepræst i Messiaskirken?
"Nej. Jeg opfatter det tjenstlige tilsyn som et udtryk for, at kirkens ledelse ikke er tilfreds med situationen i sognet. Og jeg opfatter Arbejdstilsynets påbud som rettet mod hele kirken: de to præster, de ansatte og menighedsrådet", siger Kristian Høeg, der i øjeblikket går til møder hos provsten hver 14. dag.
"Det er en stor støtte, både fagligt og personligt, og det bærer frugt. Det er sådan noget, der gør, at jeg er fortrøstningsfuld. Man er ikke overladt til sig selv".