Fortsæt til indhold

Prøv at skate på messen

SkatePro rykker ud med ramper og løbehjul for at lade de unge prøve kræfterne af

Samfund
Michael Wulff

Der bliver helt sikkert opmærksomhed udenfor Rønbæk Idrætscenter på søndag, når Hinnerup Messen afholdes.
Fra klokken 11.00 vil to-tre mand fra SkatePro, der i det daglige holder til på Omega i Søften, diske op med lidt opvisning og vejledning til de unge. To af de navne, som dukker op, er kendt som virkelig gode skatere: Jonas Kjær er pro for AO Scooters & SkatePro og Daniel Nielsen, som er pro for Razor Skates & SkatePro.

Højt at flyve - når du har øvet lidt

Populært hos de unge

Det er kun et år siden, at SkatePro i Søften åbnede på Omega.
Det skete med et stort show, hvor de mange unge, som var mødt op, fik undeholdning i verdensklasse. Verdensmesteren i trick-på-løbehjul Dakota Schuetz dukkede op sammen med en række andre professionelle.

Op på ramperne

På Hinnerup Messen er det de unge selv, som skal prøve kræfter med ramperne. Flere af dem er allerede kendt med miljøet, for på Omega mødes mange af dem for at løbe på fast opstillede ramper og kasser.
SkatePro vil være at finde på P-pladsen udenfor hallerne i tidsrummet klokken11.00 til 15.00, fortæller arrangør Magnus Nielsen, HOG.