"Kristian Høeg er en god præst"

Villabyerne har i alt for høj grad baseret sine artikler på en sammenspist gruppes meget farvede udlægning af forholdene under Kristian Høeg.
Sådan lyder kritikken fra Per Bruun Andersen, der selv har siddet i menighedsrådet en årrække, som formand i 2007-10.
"Der er ting, der er decideret forkerte i jeres artikler. Bl.a. er det ikke et enigt menighedsråd, der længe har stået bag kravet om fyring af Kristian Høeg. Det er det måske nu, idet det medlem, der trak i den anden retning, er stoppet, Dels på grund af sygdom, men samtidig på grund af manglende motivation grundet den dårlige stemning i menighedsrådet og den ensidige manipulation fra kasserer Kurt Malling Jørgensen", siger Per Bruun Andersen.
Hvem bærer efter din mening ansvaret for det elendige arbejdsmiljø i Messiaskirken?
"Menighedsrådet. Det er deres opgave at skabe rammerne for præsternes arbejde og medarbejdernes trivsel. Det er de forventninger, menigheden må have. Men de har ikke arbejdet løsningsorienteret. De har i stedet ladet situationen udvikle sig til en hanekamp, hvor de står i det ene ringhjørne og hepper på den ene part. Og det skaber en forpestet stemning, for det fyger konstant med beskyldninger".
Men hvis du skræller al balladen væk, står det stadig tilbage, at fire kvindelige medpræster er gået ned på at arbejde med Kristian Høeg. Har han ikke en aktie i det?
"Selvfølgelig har han det, han er ikke ufejlbarlig. Jeg vil sammenligne ham med en kunstner, der lever meget i nuet. Han er meget farve- og idérig og progressiv. Jeg synes, han er en god præst. Han har set sig selv som et omdrejningspunkt i menigheden, men der er ikke noget diktatorisk over den måde, han opfører sig på. Han skal bare have et modspil. Have at vide, hvordan man gerne vil have det. Hvis man tager dialogen, kalder en spade for en spade, så kan han sagtens tåle kritik".

De gamle dage

Per Bruun Andersen tror, modstanden mod Kristian Høeg skyldes, at nogle mennesker har det svært med ham som person og som præst. Og at folk bliver ved med at grave i fortiden for at finde noget, de kan ramme ham på.
"Da jeg var formand, foregik diskussionerne altid bagudrettet. Beskyldninger om, hvem der havde gjort eller sagt hvad og hvornår, fyldte alt. Det var virkelig ukonstruktivt. Folk skændtes uafbrudt. Til sidst måtte jeg skære igennnem og sige, 'jeg gider simpelhen ikke at høre mere om gamle dage'".
Hvad skal der til for at løse den højspændte situation i kirken?
"Man er nødt til at indkalde menigheden og spørge den til råds: 'Hvilken linje vil I gerne have for kirken', og så må man se på, om man har de præster, der kan levere det. Men jeg ved ikke, om det er muligt at finde en løsning. Så længe det nuværende menighedsråd og Kristian Høeg begge sidder, vil der være krig. Den part, der blokerer for en løsning lige nu, er menighedsrådet. Og den holdning bygger jeg ikke på samtaler med Kristian, men på mit kendskab til menigheden".
Der skal nok være dem, der mener, du blot er en skakbrik for Kristian Høeg?
"Jeg er ikke en skakbrik, jeg handler på egen hånd. Det er ikke rimeligt, at Kristian er havnet i den her situation. Han er ikke et overmenneske, han kan også knække, og det ønsker jeg ikke skal ske".