Brok og begejstring over livet i Aarhus

For lidt tid siden dumpede der en pressemeddelelse ind på redaktionen. Den fik mig til at tage mig til hovedet.
Den handlede om Digital Post, og om hvordan Aarhus Kommune havde arrangeret en dag med hip hop og gøgl, for at de unge kunne lære at bruge kommunens hjemmeside og borger.dk.
Det er selvfølgelig fint, at kommunen rækker ud efter de unge, selvom jeg mener, at man har tabt, hvis man som voksen kommunikerer til ungdommen med rapmusik.
Men jeg forstår ikke, at det overhovedet skal være nødvendigt med et IT-kursus til teenagere.
De har været online fra de blev født, og de har flere Facebook-venner, end der er indbyggere i Udkantsdanmark.
Da jeg var dreng, var internettet langsomt og dyrt, og så sagde det høje lyde.
Men i det mindste fandtes der internet, hvilket er mere, end hvad der kan siges om de fleste af borger.dk's brugere.
For manges vedkommende skulle man være heldig, hvis der var en times belærende børnefjernsyn om ugen, som man i øvrigt skulle være mere end almindeligt heldig for at kunne se.
Hvis det er nødvendigt med workshops for den netvante generation, der sandsynligvis har set mere internetporno end 'Fjernsyn for dig', skulle man måske overveje, om man har indrettet hjemmesiden forkert.
Jeg tænkte, at jeg i øvrigt hellere måtte tjekke, om jeg var tilmeldt Digital Post, hvilket kostede en længere opdatering af java og to login.
Det viste sig, at det måske er det samme som e-boks, som jeg heller aldrig tjekker af samme årsag.
Det må simpelthen kunne gøres lettere.
Til gengæld havde jeg for nyligt en positiv analog oplevelse med borgerservice, hvor jeg skulle have nyt pas.
Det havde jeg udskudt længe, og jeg gruede for et møde med det offentlige, der, i min optik, plejer at være ligeså rart som en tur i IKEA. I myldretiden. Med våde fødder. På tom mave.
Jeg mindes tidligere møder med velfærdsstatens stormtropper; de offentligt ansatte kvinder, som mødte én med et “du-er-til-ulejlighed” blik over en to-farvet brille i snor, tilsat af en højlydt sukken og en hovedrysten, der for alvor satte den praktiske korthårsfrisure i svingninger.
Og det var vel at mærke efter at have tilbragt broderparten af en eftermiddag på at stå i kø i et trøstesløst lokale.
Måske var jeg bare heldig den dag, for køen var så kort, at jeg knapt nok nåede at hade dem, der havde formastet sig til at være foran i køen.
Oveni hatten fik jeg en sjov, venlig, hurtig og kompetent behandling på borgerservice, hvilket står i skærende kontrast til online oplevelsen.
Måske har man bevidst valgt at flytte den trætte stemning over på internettet i stedet, men det ville godtnok være rart, hvis man brugte pengene på brugervenlighed i stedet for kurser til folk, der har alle forudsætninger for at kunne bruge skidtet.
Hilsen Jannik