Vinderparret Simon og Anne sælger deres hus
Efter megen overvejelse har vinderparret besluttet sig for at sætte deres hus med den gule dør til salg
“Vi sælger huset, da vores familiesituation og behov har ændret sig.”
Simon er blevet selvstændig grafisk designer og har derfor brug for hjemmekontor. Anne er færdig med at studere og har fået job, som gør at hun har brug for større værkstedsfaciliteter i hjemmet.
Siden de vandt huset, er der sket utrolig meget i deres liv. De er blevet gift, Simon er har startet virksomhed, Anne er blevet bachelor i Industrielt design og har fået fuldtidsstilling, samtidig med at hun pusler med at lancerer en bordkollektion.
Derudover skal det på ingen måde være nogen hemmelighed, at de efter at have været med i Nybyggerne, har fået blod på tanden for at gøre det hele igen. De har lyst til at kaste sig over nye renoverings- og indretningsprojekter og håber, at alle dem der har fulgt og fortsat følger dem, har lyst til at kigge med.
Vinderhuset har en fantastisk historie med sig som familien aldrig vil glemme, men de glæder sig også til at komme i gang med nye projekter og skabe nye historier.
Se mere på www.nybyggerhuset.dk