Marked og Eid til byfest i Viby
Igen i år er der byfest i Viby. Her er der en hel dag med aktiviteter for alle
16. august klokken 10-16 bliver Viby Gymnasiums parkeringsplads omdannet til byfest-område. Der vil være gratis morgenmad klokken 10-12. Derudover er der bagagerumsmarked fra klokken 11-16. Der vil være gratis opstilling ved tilmelding til Nabohuset, Rosenhøj 29, på telefon: 21668833 eller via mail: merete@boaarhusomegn.dk.
Søndervangskolen laver cafe med kage, og man kan tale med både lærere og elever.
Der vil være ballonopsendelse fra byggeriet i Rosenhøj. For de legesyge er der rodeotyr, stylter, hoppeborg, mulighed for at køre segway og meget andet.
Til sidst bliver Eid markeret med musiske indslag, og man kan afslutte dagen med en bøf på grillen. Ungdommens Brandkorps har lovet at komme forbi, så mon ikke der bliver mulighed for at sidde i en brandbil?
Alle, er velkomne til at komme forbi og deltage i festlighederne.