Fortsæt til indhold

Parkour i bymidten

Biblioteket i Hinnerup stod bag et par dages heftig aktivitet, hvor de unge fik hoppet rundt

Samfund
Michael Wulff

Opvarmning er vigtig. Hvis man tror, at man bare kan springe rundt, som man ser på youtube fx, så kan det da godt gå galt.
Se TV: Unge træner til parkour (HD-version i vores facebook)
Parkour-instruktør Jeppe Ankerstjerne ved, hvad han taler om. Han døjer selv med en lille skade, så han nøjes med at fortælle de 12 unge, hvad de skal bruge af teknik, når de skal dyrke parkour i bymidten.
Parkour går ud på at bruge byrummets faste inventar. Pæle, bænke, stativer, ja, alt kan bruges til at hoppe over eller kravle under.

Manglende frygt

Favrskov Bibliotekerne i Hinnerup inviterede til et par spændende dage i uge 32.
Der blev varmet op nær biblioteket og øvet teknik på træstammer i skoven lige bag biblioteket. Så tog holdet ned i Hinnerups bymidte.
Her stod det klart, at de unge har en forrygende balanceevne og - måske - en manglende frygtfornemmelse.
Der blev hoppet fra betonpæl til betonpæl, slået kolbøtter henover bænke og dyrket motion rundt om den gamle Fakta's vognstativer, som nu er tomme.
“Det er rigtig sjovt”, sagde Liv, som var eneste pige blandt flokken af drenge.
Der blev høstet lidt blå mærker, men også en masse gode oplevelser.