Fortsæt til indhold

“Et samfund for alle”

Foredrag og musik ved Ældredag 2014

Samfund
Anette Bonde

Der bliver musik, foredrag, kaffe og kage ved Ældrerådet i Norddjurs Ældredag 2014. Den finder sted i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa onsdag eftermiddag 1. oktober.
Dørene åbnes klokken 13.30 og klokken 14 byder formand Jens Erik Madsen velkommen.
“Et samfund for alle – ingen skal være udenfor” er overskriften i det foredrag, som sognepræst Christina Philipstatt holder efterfølgende med musikledsagelse ved sognepræst Peter Danielsen. Efter kaffepausen vil Maj-Britt Mikkelsen og Rita Thomassen fortælle om forebyggende hjemmebesøg, og Jens Erik Madsen fortæller om netværksrehabilitering.
Syngepigerne afslutter eftermiddagen med musik og sang.












@Fakta Rubrik Weekend:Fakta
Norddjurs ældreråd er det lovbestemte, folkevalgte råd, som består af 11 medlemmer. Ældrerådet er talerør for de cirka 11.000 norddjursborgere, som er fyldt 60 år.