Fortsæt til indhold

Høfesten rykker til Adelgade

Når der lørdag 4. oktober er Høfest i Skanderborg, er det i Adelgade det foregår med en masse aktiviteter

Samfund
Af Jonas Wrede Hansen

Der bliver ægte landbrugsstemning i Adelgade, når der lørdag 4. oktober er Høfest. Det er Oder Skanderborg Landboforening, der sammen med Skanderborg Cityforening arrangerer dagen, hvor der rundt omkring i Adelgade i Skanderborg vil være forskellige aktiviteter med landbrug som tema. Gaden vil blive lukket af som gågade, og butikkerne vil stå klar med gode tilbud.
For børnene er der også festlige indslag, hvor hoppeborge og andre forlystelser vil blive opstillet. Det vil samtidig også være muligt at se store og imponerende landbrugsmaskiner, og så vil man få mulighed for at køre på små pedaltraktorer.
På grund af MRSA-risikoen vil der i år ikke være levende grise til stede i gadebilledet, men det vil i stedet være muligt at smage på en helstegt pattegris, som serveres fra klokken 13.00.
Der vil dog være levende køer til høfesten, når der traditionen tro i år også er malke-konkurrence, hvor byrådmedlemmer mødes for at konkurrere i at malke køer. Den konkurrence starter klokken 11.30.