Vil gøre de døde levende

“Det starter og slutter med døden”.
Sådan siger den tidligere journalist Peer Kaae, der blandt andet har arbejdet på Se & Hør, Danmarks Radio og Sky Radio, inden han landede på forfatterhylden. Det handler om, hvorfor han ikke skriver bøger om nulevende personligheder. Peer bor i Søllerød og har kontor der, hvor Karl Stegger og mange andre indspillede 100-vis af film, nemlig på Asa-studierne i Lyngby
Siden han i 2009 skrev sin første bog om livet på Se & Hør, har han skrevet en række bøger - senest er kommet en opdateret udgave af hans værk om skuespilleren Karl Steggers liv og skuespilkarriere.
Men Peer Kaae har også skrevet historien om Tommy Seebachs deroute og Axel Strøbyes dobbeltliv.
Men hvorfor er det interessant at skildre andres liv, uden de selv giver deres besyv med.
“I alle de mennesker, jeg har skrevet om, har der været en dramatisk historie. Tommy Seebachs skæbne blev, at han landede på bunden af flasken, Axel Strøbyes glade facade dækkede over et problematisk ægteskab og Karl Stegger havde også sit at slås med,” siger Peer Kaae om, hvilke mennesker han synes, det er interessant at skildre. Det skal være rigtige mennesker.
“Det skal være kød og blod. Jeg vil skrive om karakterer. Det bliver aldrig om Novo eller Lego. Det er slet ikke mig”.

Den svære barndom

Peer Kaae ikke vil skrive om de levende, fordi døden skal med, for at cirklen skal sluttes.
“Jeg har prøvet det. Men det var ikke helt godt. Jeg tror ikke man kan undgå at blive lidt uvenner med dem, man skriver om”, siger han.
Så hellere selv finde historierne frem. Selv om det ofte er svært at grave informationer og anekdoter frem om folks barndom. Men skal man skildre en persons liv, så skal der lægges kræfter i det arbejde. For det er under opvæksten, at personligheden bliver grundlagt, så den er essentiel for at få forklaret og forstå dem, Kaae portrætterer, som de hele mennesker, de er og var.
“Hvordan blev Karl Stegger til Karl Stegger? Det gjorde han blandt andet i den svære barndom, hvor han tit var overladt til sig selv”, siger Peer Kaae og fortæller, hvordan Karl Stegger allerede som bare 4-5-årig var overladt til sig selv, fordi moderen var på arbejde for at kunne forsørge sønnen. Faren for længst var stukket af.
Lige så vigtig barndommen er for at forme en person, lige så svær er den at researche, fordi dem, der kunne fortælle om de tidligste år, ofte er døde selv. Men Peer Kaae leder, indtil han finder det, han skal bruge.
“Man skal interessere sig for mennesket. Og så skal man grave. Det elsker jeg. Jeg elsker at tale med mennesker”, fortæller han.
Når Peer Kaae graver, finder han masser af ting, der kan bruges. Og en hel del, der er rare at vide, men som ikke rager nogen.
“Mens jeg skrev om Axel Strøbye fandt jeg hans gamle dagbøger. De gik alt for tæt på. Så dem brugte jeg meget lidt i bogen. Også med Tommy (Seebach red.) var der ting, der lå lige på grænsen, men der var familien indstillet på, at vi tegnede hele billedet op. Alligevel er det ikke alt, der skal med. Alle mennesker har hemmeligheder, og dem skal man have lov at have,” siger Peer Kaae.

Ingen sladder

Fortiden som journalist på Se & Hør har givet ham masser af erfaring med at håndtere kendte og kulturpersonligheder. Men i bøgerne er det en helt anden måde, han skildrer personer på, end man gør i pressen.
“Folk gider ikke læse sladder. Derfor er utroskab og andre ting, der kan ødelægge billedet af en person ikke nødvendigvis interessante i en biografi. Min indgang er at hvis man er i tvivl om det skal med, så skal man lade være,” siger han.

Næste projekt

Anmelderne har været gode ved Peer. Ikke kun ved Karl Stegger-bogen, men også med de andre biografier og bøger, han har skrevet.
“Jeg har været velsignet med gode anmeldelser. Men jeg kan ikke bruge dem til noget. Når jeg har skrevet bogen, så er jeg færdig med det. Og når anmeldelserne kommer, så er jeg i gang med et nyt projekt. Hvis man sidder og skriver til anmelderne, så bliver det ikke godt. Historierne skal komme fra hjertet”, siger han.
Det, han bliver glad for, er, når der er læsere, der giver komplimenter.
“Forleden var der en, der skrev til mig på facebook. Hun uploadede et billede, hvor alle mine bøger var med på. Hun skrev, at hun var så glad for det, jeg skrev, at hun havde købt dem alle sammen. Sådan en besked - den bliver jeg glad for,” siger forfatteren.
Den næste historie, der kommer fra Peer Kaaes hånd er ikke en biografi. Til foråret kommer en roman - det første forsøg på fiktion fra hans hånd.
“Det er meget sværere for mig. Jeg har ikke skrevet fiktion, siden jeg gik i skole, siger han.