Vulkanudbrud

Bardarbunga rumler. Den truer med at gå i udbrud. Og islandske vulkaner har vi respekt for, for de kan ligefrem lukke luftrummet og gøre os nødsaget til at finde andre veje.
Fru Zebedæus var også lidt af en vulkan. Mor til tordensønnerne. Førte sig altid frem med bulder og brag. Tænder af. De vidste, hvad de ville i den familie. De ville gerne have råderum og råderet. Og hvem vil i øvrigt ikke det? Og tilmed kæmpe for det. Men også Zebedæussønnernes mor udfordres til at finde andre veje oven på sit udbrud.
Hvor meget tjener du? Spørgsmålet gør os forlegne. Vi kryber udenom. Tænker i kroner og ører. Det bliver en prissættelse af min værdi som menneske, så vi holder igen med svaret. Man vil helst ikke være mindre værd end naboen. Hvor meget tjener du... dine medmennesker? Gør godt i det små? Nåh, "tjene" på den måde. Man misforstod. Hvad hjertet er fuldt af…
Råderum i livet er det frit valg på alle hylder? Eller kunne det også have noget med rummelighed at gøre? Er råderet lov til at bestemme, eller kunne det være ret til at bede om råd? Et vulkanudbrud kan føre til nye veje og andre indsigter. Af nødvendighed. For Zebedæusfamilien bliver det en udfordring til at vende op og ned på begreberne.
"Den, der vil være stor iblandt jer, skal være alles tjener."
Det er sådan, vi skal tjene. Ikke for økonomisk råderum men for rummelighed. Det er ikke torden og lynild, der forandrer verden. Det er kærlighed. Omsorg. Imødekommenhed. En ny vej at gå.