Fortsæt til indhold

Vi trutter til Hinnerup Messen

Samfund
Kian Johansen

Der er ikke længe til at de to haller ved Rønbæk Idrætscenter i Hinnerup bliver fyldt med stande fra adskillige lokale forretningsdrivende, kommunen, Røde Kors og andre foreninger.
De 58 stande vil give dig og familien en masse gode oplevelser og sandsynligvis også en del gode tilbud, når årets Hinnerup Messe finder sted søndag 28. september fra 10.00-16.00.
De første 400 børn der dukker op til Hinnerup Messen i Hinnerup får en gratis drikkedunk fra Gratis spil.dk oven i bøtten, det fortæller tovholder Magnus Nielsen fra HOG.
I samarbejde med de handlende i Hinnerup Handelsstandsforening er han parat til årets messe.

Hinnerup Garden møder selvfølgelig op til Hinnerup Messen, hvor de spiller fra kl 11 til 11.30.

58 udstillere parat

Her er 58 udstillere klar til at vise dig alt fra godbidder, tøj, mode og alt hvad de lokale butikker kan tilbyde.
Udenfor vil du møde blandt andet Lilleådalens Motor Venner, der kommer med en række 2- og 4-hjulede køretøjer.
Udenfor på parkeringspladsen er der legeland med ramper og andet godt fra Skate Pro, et firma der leverer udstyr til blandt andet skatere.
Formand for Hinnerup Handelsstandsforening, Lars Enø byder velkommen når messen åbner klokken 10.00. Senere spiller Hinnerup Garden, mens klovnene Alfredo og Charlie går rundt blandt standene og laver ballon-kunst.

Oktoberfest-smagsprøve

Lokale Head Eggs giver en smagsprøve på deres musik til oktoberfesten, der afholdes i Haldum-Hinnerup Hallen 1. november og arrangeres af Lions og HOG.
Der vil hver time mellem klokken 11.00 til 16.00 blive trukket lod på indgangsbilletterne om en kransekage skænket af Bagergården i Hinnerup, samt af gavebeviser til Oktoberfesten i Hinnerup.

Egen gade til messen

Hinnerup Handelstandsforenings ti fremmødte butikker laver deres egen 'gade' under messen, mens Røde Kors undervejs vil demonstrere hvordan en hertestarter virker.
Der trækkes lod om præmier på indgangsbilletten, blandt andet hovedpræmien der er rejsegavekort til Århus Charter, samt minicruises fra Kiel til Göteborg.