Fortsæt til indhold

Chili Klaus fra Aarhus udgiver ny bog om chili

I en ny bog, kan du læse, hvordan man dyrker chili og laver stærke retter

Samfund
Line Hitz

“Det er næsten, som at være opdagelsesrejsende, når man dyrker chilier. Chilier fås nemlig i alle størrelse, farver, former og ikke mindst vindstyrker”, siger Chili Klaus alias Klaus Pilgaard i en pressemeddelelse.
Han blev landskendt i sommeren 2013, da han spiste chilier med hele danmark som vidne. Nu har han udgivet en bog om den lille stærke grønsag.

Stærk mad til middag

I bogen “Chili Klaus – den er go' i ørerne” har Chili Klaus samlet al sin viden om chili, chilidyrkning og selvfølgelig chilismagning.
Her kan både børn og voksne læse om forskellige arter og sorter af chili.
Hvis man selv vil eksperimentere med stærkt mad, er der desuden en række stærke retter i bogen, som Chili Klaus har udviklet i samarbejde med kokken Jimmy Holm.
Stærk mad og chilier har altid været en del af forfatterens liv. I 2008 såede han det første chilifrø, og i dag fylder chilien godt op i hjemmet, hvor han dyrker mange forskellige sorter af chili.
“Chili Klaus – den er go' i ørerne” udkommer 30. maj ved Politikens Forlag. Den er på 160 sider, og bogen koster 225 kroner.